SMS’en fylder 30 år

For de fleste mennesker virker det, som om den har været der altid – SMS’en på mobiltelefonen. Kun få vil kunne huske første gang, at de indtastede de små tekst-beskeder.

Det var nemlig længe, før iPhone og Android smartphones blev født. Faktisk kan SMS’en i morgen den 3. december fejre rund fødselsdag.

Den dato for 30 år siden sendte den 22-årige britiske ingeniør Neil Papworth for første gang en lille kort besked med teksten ”Merry Christmas” fra sin stationære computer til en telefonen hos kollegaen Richard Jarvis.

Hvis man skal være helt historisk korrekt, stammer de små tekster fra radio-telegrafi, hvor de blev indført i 1986.

Det skete som en del af et sæt standarder til Global System for Mobile Communications, som mange senere husker som GSM.

Dengang i 1992 var der kun meget få, som havde en mobiltelefon. I Danmark var det de såkaldte NMT-telefoner, der fungerede i de nordiske lande. De var sindsygt dyre, men man kunne faktisk godt forstå, hvad modparten sagde i den anden ende.

Ingen drømte for 30 år siden, hvilken succes SMS ville få. Nogle år senere var de korte beskeder allerede en feber hos især unge mennesker.

SMS havde sit absolutte højdepunkt i 2010, hvor danskere sendte over 13 milliarder beskeder i løbet af et år.

Også på globalt plan toppede SMS i 2010. hvor den var den mest brugte data applikation i verden med 3,5 milliarder aktive brugere eller 80 procent af alle mennesker med en mobiltelefon.

SMS’ens begrænsninger med maksimalt 160 tegn lagde grundlaget for en egen dialekt – eller skal vi kalde det et nyt sprog – fyldt med indforståede forkortelser.

Det fik selvfølgelig mange dansk-lærere og sprogfolk helt op i det røde felt. Mange af dem hævdede, at børn og voksne, der brugte SMS, glemte at tale og skrive rigtig dansk.

I dag, hvor SMS’en fylder 30, er den fortsat en populær kommunikations-form.

Forbruget er dog faldet med en tredjedel i de senere år på grund af konkurrence fra bl.a. sociale medier, apps og andre besked-tjenester.

Her er de omdiskuterede forkortelser fulgt med over, selv om der faktisk kun på Twitter er klare begrænsninger for teksternes længde.

Men selvfølgelig – når man først har lært at bruge udtryk som f.eks. LOL, ASP, BFN, CU, SS, V eller G, glemmer man dem jo aldrig.

Interessant i den sammenhæng er det, at ikke kun privat-personer sender SMS’er til hinanden. I stigende grad bruger også virksomheder og den offentlige sektor de korte beskeder til markedsføring eller til at minde om f.eks. aftaler….