Eesy kunder får nu 5G

En iPhone til dit Rolex

(Foto: Caviar)

Hvert år, når Apple lancerer en ny generation af iPhones, får et par håndfulde ”tunere” voldsomt travlt med at tilbyde forædlede udgaver af de nye telefoner.

Nogle klæder iPhone i dyre gevandter af guld, platin og dyreskind, mens andre pynter de ret glatte mobil-covers med diamanter og indgraverede portrætter af telefon-ejeren.

Russiske Caviar hører til de mest aktive forædlere af smartphones fra Apple og Samsung. I forbindelse med de nye iPhone 13 modeller gør Caviar noget lidt anderledes: Man skræddersyr telefonerne, så de passer perfekt sammen med fem kendte Rolex ure. Resultatet er “Pair of Kings”.

De nye iPhone 13 Pro og Pro Max telefoner får efternavnet Yacht Club, Olive Rays, Dark Sky, Meteorite og Benvenuto. De er flotte, men hundedyre og fremstilles hver kun i 99 eksemplarer.

Caviars Olive Rays variant henter f.eks. inspiration fra den berømte Rolex Datejust kollektion og fremstår med ægte guldbelægning på iPhone coveret.

(Foto: Caviar)

Yacht Club telefonen passer tilsvarende perfekt til Rolex Yacht Master II uret. iPhone 13 har her fået en overflade i bronze-titanium og elementer fra urets pink-på-blå urskive.

iPhone 13 i Dark Sky kommer i sort eg med guld. Diskret og fornemt ligesom Rolex Sky Dweller armbåndsuret.

Den næste i rækken er iPhone i Meteorite cover. Den matcher Rolex Cosmograph Daytona uret og indeholder faktisk ægte meteor-støj i den øverste del af telefonen. Den nedre del er pakket i poleret titanium med sort karbon fiber og PVD lakering.

Endelig er der Benvenuto coveret, der med en prisseddel på 25.000 dollars – ca.   160.000 kroner – er den dyreste Rolex tuning af den nye iPhone.

De øvrige forædlinger koster mellem 6.000 og 8.000 dollars, alt efter om man vil have en Apple iPhone 13 Pro eller iPhone 13 Pro Max….

 

(Foto: Caviar)

(Foto: Caviar)

(Foto: Caviar)

(Foto: Caviar)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Eesy kunder får nu 5G