Danskernes Top-10 på Apple Music

Nyt kæmpehul i WhatsApp

(Foto: Anton / Pexels)

Meta Gruppen med bl.a. Facebook, WhatsApp og Instagram er åbenbart røget ind i strid modvind her kort før jul.

For et par dage siden blev Meta idømt en bøde på to milliarder kroner for manglende beskyttelse af sine Facebook brugeres private informationer. Bøden blev udstedt af de irske data-myndigheder.

Nu viser det sig så, at et hul i WhatsApps it-systemer har lækket informationer om 500 millioner brugeres identitet og telefon-numre.

En database med de mange aktuelle oplysninger i bliver lige nu solgt på den mørke del af internet – Darknet – til meget lave priser.

Tilsyneladende er håndfuld lande meget hårdere ramt end resten af verden:

I Ægypten skal der f.eks. være tale om telefon-numre på 45 millioner WhatsApp brugere, 35 millioner i Italien og 29 millioner i Saudi Arabien.

I USA er omkring 32 millioner WhatsApp brugere berørt og 11,5 millioner i Skandinavien. De foreløbige informationer nævner ikke noget om danske brugere, men for en sikkerheds skyld bør man nok tjekke sin WhatsApp konto.

WhatsApp afviser i første omgang at være hacker-ramt, mens det amerikanske nyhedsmedie ”Cybernews” bekræfter lækagen.

Ifølge mediet kan man i et ”velkendt hacker forum” købe informationerne om amerikanske WhatsApp brugere for 7.000 dollars. Den britiske database skal koste 2.500 dollars og den tyske 2.000 dollars.

Telefon-numre købes ofte af hackere, så de kan bruge til at true f.eks. social media brugere til at betale en løsesum.

Derfor råder specialisterne fra ”Cybernews”, at man ikke skal svare på ukendte opkald, hvis man er bange for, at ens WhatsApp konto er blevet tømt for informationer….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danskernes Top-10 på Apple Music