Ny Xiaomi topmobil på torsdag

Meta får igen mega bøde

(Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

Meta koncernen bag bl.a. Facebook og Instagram måtte forleden fyre ansatte for første gang i de sociale mediers historie.

Forklaring: Reklame-omsætningen er faldende efter gyldne dage under Corona. Desuden bruger Facebooks topchef Mark Zuckerberg alt for mange penge på sit Metaverse projekt om fremtidens internet.

Meta har også en tredje stor udgiftspost – nemlig bøder for ulovlig forretnings-virksomhed.

I dag blev Meta således idømt en straf på 265 millioner euro eller ca. to milliarder danske kroner for dårlig sikring af Facebook brugeres private informationer.

Bøden kommer fra den irske Data Protection Commission (DPC). Den mener, at Facebook ikke har forhindret, at Facebook bruges mobiltelefon numre og andre personlige data kunne indsamles, lagres og misbruges af eksterne parter.

Det er allerede den anden bøde på bare to måneder, som Meta må acceptere fra databeskytterne i Irland.  I september udskrev DPC nemlig også en bøde på 405 millioner euro eller ca. tre milliarder kroner til Facebook og Meta.

Facebook og Meta bliver nu straffet hårdt for at overtræde EU’s GDPR regler for beskyttelse af personlige data. (Foto: Fernando Arcos / Unsplash)

Dermed har verdens største sociale medie måttet bløde næsten en milliard euro eller ca. 7,5 mia. kroner i bøder i det seneste halvandet år.

Den nye bøde kommer i kølvandet på afsløring af et hul i Facebooks sikkerhed i april 2021, hvor informationer fra 533 millioner brugere blev lækket.

Det drejede sig om bl.a. private telefon-numre, fødselsdatoer, e-mail og post-adresser samt de pågældendes aktuelle geografiske placering. Kort sagt data, som kunne blive udnyttet til phishing  angreb og andre typer cyber-kriminalitet.

Blandt de berørte Facebook brugere var politifolk, dommere, fængsels-personale, journalister og ansatte i sociale forvaltninger, oplyser DPC.

Da lækagerne blev afsløret sidste år, skød Facebook straks skylden på ”kriminelle personer”. Irlands databeskyttere mente dog noget andet:

De beskylder Facebook for at overtræde EU’s GDPR regler for beskyttelse af borgeres personlige informationer.

Den irske data-beskyttelses-myndighed DPC har idømt Facebook en bøde i milliard-kroners-klassen, fordi private informationer om brugerne var lækket fra det sociale medie. (Foto: Cesar Augusto Ramirez Vallejo / Pixabay)

DPC oplyste samtidig, at også andre af EU’s myndigheder til data-beskyttelse var ”helt enige i DPC’s beslutning.”

Meta bekræfter over for det amerikanske nyheds-medie ”Wall Street Journal”, at hullet i datasikkerheden blev opdaget i 2019.

Samtidig oplyser Meta, at man nu vil vurdere straffen fra irske DPC, og at man endnu ikke har besluttet, om man vil acceptere bøden eller appellere dommen.

Desuden tilføjer en Facebook talsperson, at ”uautoriseret data-indsamling – data scraping på engelsk – ikke kan accepteres og strider mod Metas regler.”

Tilbage i 2021 gav de irske myndigheder Meta-gruppens andet sociale medie – WhatsApp – en bøde 225 millioner euro eller ca. 1,7 milliard danske kroner. Det var, fordi WhatsApp ikke ville oplyse, hvordan man delte personlige informationer fra brugere i Europa med Facebook i USA.

Meta koncernen blev også afsløret i 12 separate data-lækager og straffet med en bøde på 405 millioner euro for sin mangelfulde håndtering af børns private informationer på Instagram….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny Xiaomi topmobil på torsdag