Lad ikke mobilen op i sengen

Rigtigt mange mennesker tager deres smartphone med i seng og har den liggende på en pude eller dynen. Formentlig også, når den bliver opladet, mens ejeren snuer sin skønheds-søvn.

Det synes Sikkerhedsstyrelsen er en rigtig dårlig idé. Hvert år rykker danske brandvæsener ud til 3.500 brande i boliger. Mindst 10 procent af dem er relateret til defekte elprodukter eller installationer.

Mange af dem kan sagtens være smartphones, hvis Li-ion batterier med jævne mellemrum bliver beskyldt for over-ophedning, eksplosioner og brande.

Af samme grund har flyselskaber f.eks. forbudt at lægge reserve-batterier og powerbanks i den indtjekkede bagage. De skal med i håndbagagen, fordi man her bedre kan slukke en brand end nede i flyets bagagerum.

Derfor lancerer Sikkerhedsstyrelsen nu i samarbejde med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og Beredskabsstyrelsen en kampagne, der skal sætte fokus på den åbenlyse fare ved at lade elektronik op i sengen.

Kampagnen retter sig både mod voksne og unge. Styrelserne frygter nemlig, at særligt mange børn og unge kan finde på at lægge deres elektroniske gadgets til opladning i sengen eller bruger ledninger, som godt kunne trænge til en udskiftning.

”Det er aldrig en god idé at sætte mobiltelefoner eller anden elektronik til opladning på et let-antændeligt materiale som f.eks. en seng eller sofa. Det kan få fatale følger,” advarer Kirstine Gottlieb. Hun er kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Elektronik, der ligger til opladning, udvikler varme. Placeres produktet lunt under hovedpuden eller oven på dynen, kan det ikke komme af med varmen igen. Det kan i værste tilfælde føre til en fatal brand.

”Vi ser desværre, at elektronik under opladning kan være årsag til brande i private hjem. Når en bliver for varm i en seng, og branden først får fat i en dyne, madras eller pude, vil der på ganske kort tid udvikles en kraftig og giftig røg. Det er røgen, der er livsfarlig – mere end selve flammerne,” forklarer Ib Berthelsen. Han er direktør i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI).

Han tilføjer, at mange danskere også bruger opladere eller elektronik med defekte ledninger. De tænker nok at der ikke er nogen grund til bekymring, så længe enhederne virker.

Den nye kampagne sætter derfor også fokus på at få udskiftet beskadiget elektronik og ledninger. I en flosset eller defekt ledning vil der kunne opstå en direkte kortslutning med en gennembrænding af isolationen til følge.

Endelig opfordrer Sikkerhedsstyrelsen til, at man giver dem besked, hvis man oplever, at f.eks. en mobiloplader overopheder eller slår gnister:

Styrelsen holder øje med elprodukter på markedet og tester bl.a. USB-opladeret. Det er bare umuligt at undersøge alle ladere. Derfor vil styrelsen gerne have anmeldelser lagt ind på www.produkter.dk .

I den seneste stortest fra 2020 indgik 43 USB-opladere. 18 af dem havde farlige fejl og mangler. De førte til forbud mod salg i Danmark og krav om tilbage-trækning fra forbrugere, som havde købt produkterne. Kun 10 af opladerne havde nul fejl.

Til sidst minder Sikkerhedsstyrelsen om, at en røg-alarm er den billigste livs-forsikring. Placér mindst én alarm centralt i boligen – gerne flere. I boliger på flere etager bør der være mindst én på hver etage….