Spotify vil i Champions League

Termometret lyder godt

(Foto: Honor)

Huaweis tidligere datterselskab Honor buldrer frem på egen hånd og vil formentlig blive et kendt navn i hele Europa inden længe. Tidligere blev Honors telefoner primært solgt i England, mens de var usynlige i f.eks. danske butikker.

Honor er også for længst meget mere end kopier af Huaweis smartphones. I dag er Honor ved at være hele repertoiret med både laptops, tv og øretelefoner.

Netop sidstnævnte tiltrækker sig stor interesse, fordi Honor virkelig viser fornyelse på den front:

(Foto: Honor)

De nye Honor Ear Buds 3 Pro er nemlig de første trådløse øretelefoner på markedet, der kan måle bærerens kropstemperatur meget nøjagtigt og vise den på mobilens skærm.

Det er da en ny og sjovere måde at få taget sin temperatur på. Bare man så ikke bliver overophedet og får blussende kinder af de hidsige musik-rytmer eller de frække ord, der bliver sagt i en podcast, man lytter til.

Termometret er dog bestemt ikke den eneste spændende nyhed i Honor Ear Buds 3 Pro:

Øretelefonerne skal også være de første med koaxiale højttaler-enheder indbygget, hvis membran kan bevæge sig rigtigt. Det er der normalt ikke meget plads til i de små ørepropper. Desuden er den separate diskant-enhed fremstillet af keramik.

Desuden skal Honor øretelefonen være udstyret med markedets første aktive støjreduktion, der er rigtig intelligent og leverer hi-res Hi-Fi trods lydfiltrene.

Designet er også lidt anderledes, selvom det grundlæggende er inspireret af Apples AirPods. Honor varianten er bare mere kuglerund og ligner små bolde med en hale på.

(Foto: Honor)

Forsiden er forsynet med et dobbelt basrefleks-hul i miniformat, mens bagsiden har et hulrum, der skal udbalancere lufttrykket optimalt mellem de indre øre og verden udenfor.

Selvfølgelig rummer Honor øretelefonerne også moderne kunstig intelligens (AI), der både bruges til at bedømme og advare om lytterens kropstemperatur – og til automatisk at huske brugerens foretrukne tone-balance til forskellige typer musik. Med andre ord lærer Honor Ear Buds 3 Proaf sig selv sin brugers vaner og musikstil at kende:

Det kan f .eks. være, når brugeren vil slappe af og have ro med en bog, sidde og hyggesnakke på en travl cafe, eller brugeren skal sidde i et passagerfly med masser af baggrundsstøj.

(Foto: Honor)

Det kan dog også være at Ear Buds 3 Pro lærer sin ejers musiksmag at kende og tilpasser bas, mellemtone, diskant og volumen til, om han eller hun lytter til rock, pop, country, klassisk, rap, dance, jazz osv.

Endelig kan øretelefonerne spille i op til 24 timer, hvis man husker at lægge dem i den medfølgende bæreæske, når man ikke har dem i brug. Bagefter kan de lades  fuldt op fra 0 til 100 procent på under 30 minutter.

Den spændende nye ting til øret kan købes i kinesiske butikker fra den 15. Marts. Til Europa kommer Honor Ear Buds 3 først senere – og da til en pris af 199 euro. Det vil sige omkring 1.500 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spotify vil i Champions League