Linkedin bliver bedre til sprog

Nye el-rulleskøjter balancerer selv

Det kan se dumdristigt og farligt nok ud, når turister kører igennem København i flok – balancerende på to-hjulede el-fartøjer. Heldigvis i dag med krav om snublekyser på hovedet og en kort praktisk indføring i, hvordan man styrer disse Segways.

For 17 år siden blev den klassiske Segway lanceret som den nye mode på alverdens veje, gader og strande. En slags scooter, som man stod opret på – og som indeholdt en patenteret teknologi, så den altid var i balance med føreren i vertikal stilling.

Det der med moden er vist nok aldrig blevet helt, hvad Segway forventede dengang lige efter årtusinde-skiftet. OK – det el-drevne køretøj er vist millioner af gange på fotos og video, men salget har aldrig fulgt med i samme tempo. Segway blev sågar forbudt i flere lande, og i dag ser man dem mest til udlejning i storbyer.

Segway forsøger så nu igen. Denne gang med e-Skates ulleskøjter, der indeholder samme selv-balancerende teknologi og små elmotorer, så man ikke behøver at bevæge sig alt for meget for at komme frem.

Modsat de første Segways er de nye e-Skates ikke de første af slagsen på markedet. Kigger man lidt rundt på internet, vil man finde ganske mange elektriske rulleskøjter. En del med automatisk balance regulering. Flest i webshops fra USA og Kina.

Segway har da også følt ånden i nakken fra kineserne. Her lancerede InMotion sine Hovershoes for en måned siden. Derfor har Segway skyndt sig at præsentere sine nye Drift W1 el-rulleskøjter, selvom de slet ikke er klar til salg endnu. De tekniske specifikationer er også meget sparsomme indtil videre.

Når man ser billederne fra Segway, skal man straks få mindelser om de glade 1990’ere. Friheden til at rulle på skøjter langs solbeskinnede strande. Længe før fortove og cykelstier blev overtaget af skateboards, hoverboards osv. Hoverboards er skateboards med elmotor i.

Umiddelbart kunne det se ud, som om de nye Segway skøjter er svære at køre med. I hvert fald, hvis man kigger på Segways video. Selve øvede på skatere har deres problemer.

Flere amerikanske medier er da også straks ude med advarsler om, at Drift W1 vil øge antallet markant af børn og teenagere – og sikkert også dumdristige voksne – som ender på skadestuen med kvæstelser. Dem var der over 121.000 af i USA i 2015 og 2016.

Segway fortæller, at Drift W1 kommer på markedet senere på året, men ikke til hvilken pris. Den nye rival – InMotion Hovershoes – dukker op i butikkerne i slutningen af juli til priser fra 499 USD – ca. 3.250 kroner….

https://www.youtube.com/watch?v=eF1CWALMJDc

Her Segways kinesiske konkurrent – Hovershoes fra InMotion. Også her stilles fødderne direkte på et skridsikkert underlag, men uden at blive fastspændt som på traditionelle skøjter.

Amerikanske medier advarer allerede om, at de nye Segway Drift W1 rulleskøjter vil sende tusindvis af brugere på skadestuen.

Storebror til de nye e-skates – den klassiske Segway – ses ofte til udlejning i storbyer. Segway findes efterhånden i flere forskellige udgaver og størrelse – med og uden håndgreb,

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Linkedin bliver bedre til sprog