Dykkergrej for Instagram fans

Her får du personlige hovedtelefoner

Man kan få sine huer, caps eller øresmykker i alle mulige farver og mønstre. Hvor skulle det samme ikke være det samme med ens hovedtelefoner. De som regel sorte og nogle gange hvide eller lysegrå ”hørebøffer”, som næsten alle unge går med, kunne godt trænge til at få mere kulør.

Det er netop ideen hos Beat Kicks. Det lille firma fra Los Angeles fremstiller covers – ikke til mobiltelefoner – men til at sætte over hovedtelefoners ørepuder. Kunderne kan vælge mellem mange forskellige. Har de penge nok, kan de også få covernes udseende skræddersyet efter deres ønske.

De kreative californiere kalder deres covers for ”Kicks”, og de har flere fordele. Ud over at gøre hovedtelefonerne mere opsigtsvækkende og personlige beskytter de også ørepuderne mod stød, snavs, vind og vejr. Har man dyre hovedtelefoner med puder af f.eks. ægte skind, er det da en god idé.

(Foto: Beat Kicks)

Beat Kicks passer til de fleste størrelser almindelige hovedtelefoner, men er nu også kommet i en særlig version til gamernes ofte ret store hørebøffer.

Netop computer-spillerne kunne godt trænge til at få noget andet på ørerne end sort. Nu kan de få ”cans” – det amerikanske slang udtryk for hovedtelefoner – der passer til deres spil-favoritter eller personlige musik-smag.

Lige nu tilbyder Beat et begrænset antal Kicks. De vil dog blive øget løbende med nye designs og en mulighed for at bestille sit helt eget fra begyndelsen af næste år. Et sæt Kicks koster 30 USD eller ca.   200 kroner….

(Artiklens hovedfoto: Beat Kicks)

/Foto: Beat Kicks)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dykkergrej for Instagram fans