Sports-racisme i sociale medier

Her bliver computerspil handy

(Foto: Valve)

Bærbare spilkonsoller er aldrig blevet den helt store succes. Heller ikke giganten Sony har formået at lokke gamerne fra de stationære konsoller og pc’er hjemme i stuen eller på teenage hybelen.

Kun Nintendo har demonstreret med sin handy lille Switch konsol, at der kan være et pænt salg i bærbare konsoller.

Derfor ser netop Switch ud til at stå model for en helt ny konsol, som det amerikanske softwarehus Valve har udviklet i samarbejde med spil-platformen Steam.

Det nye Steam Deck kører med samme SteamOS styresystem, der bygger på lijnux. Det kendes fra spil-pc’er, og der er derfor adgang til et pænt stort udvalg af computerspil.

De største e-sport hits i verden kører netop på pc’er. Derfor får deres brugere nu en mulighed for at spille videre, når de har forladt deres hjemlige omgivelser og vil fortsætte deres hobby i tog, bus, bil, fly, under pulten i klasseværelset, eller mens de trækker frisk luft i parken.

(Foto: Valve)

Indrømmet – Valve er ikke allerførst på markedet med en handy pc spillekonsol. Kinesiske GPD har været der et par år uden at gøre det store væsen af sig.

Straks mere interessant bliver det, hvis rygterne taler sandt, at giganter som Razer eller Dell med sit Alienware mærke står og tripper i kulissen med direkte rivaler til Steam Deck.

Selve den nye Valve mini-konsol disker op med et touch display på syv tommer og 1.280 gange 800 punkter i grafisk opløsning.

Det er ikke imponerende, når man sammenligner med moderne gamer-skærme til pc’er eller de seneste smartphones. De har f.eks. langt hurtigere displays end Valves beskedne 60 Hz.

Netop store smartphones kan vise sig at være den største konkurrent til Steam Deck. Ikke Nintendo Switch, der ellers umiddelbart virker som den oplagte rival.

(Foto: Valve)

Under huden arbejder et skræddersyet AMD chipsæt som motor i Steam Deck. Det kører ved op til 4,5 Gz i tophastighed og assisteres af en grafik-processor med otte kerner.  Dertil kommer 16 GB hurtig DDR5 RAM og 512 GB lager som standard.

Betjeningen foregår via controllere på hver side af skærmen. Der er fire ”trigger” knapper og fire ”grip buttons.” Desuden er der to firkantede pegefelter på hver 32,5 mm og et analogt joystisk i den ene side.

Dertil kommer et traditionelt hovedtelefon-stik, integrerede stereo højttalere, to mikrofoner og små elmotorer, der sørger for et fysisk feedback i form af f.eks. vibrationer i spillene.

Steam Deck kan køre mellem to og otte timer på en batteri opladning. Via en dok kan konsollen kobles op til flere eksterne skærme. Præcist som hos Nintendo Switch.

Den nye Valve Steam Deck Handheld Gaming konsol kommer på markedet i USA og EU idecember – lige i sidste øjeblik til det store julesalg. Prisen bliver 399 dollars eller ca. 2.500 kroner….

Via en docking station kan Steam Deck kobles til en eller flere store skærme. (Foto: Valve)

Udvalget af spiltitler er stor på Steam platformen. (Foto: Valve)

(Foto: Valve)

(Foto: Valve)

 

 

 

 

,,,,,,,,

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sports-racisme i sociale medier