Omsider et lydløst tastatur
Hvis du ser film og tv-serier fra eller om tiden før 1980’erne – og der er scener fra kontorer og avisredaktioner med – vil du uden tvivl bemærke den karakteristiske lyd af skrivemaskine tastaturer. Nogle kalder den sågar rytmisk fingerdans.
Anyway – skrivemaskiner og de første pc’er støjede. Bare en enkelt af dem kunne høres i hele huset. Til fryd for nogle – til irritation for andre.
Det blev noget op igennem 90’erne og efter årtusindeskiftet. Altså det med støjen. Til gengæld faldt kvaliteten af tastaturerne på mange pc’er og laptops. De elektroniske keyboards giver bare ikke samme føling med taster og bogstaver.
Af den grund er mekaniske tastaturer kommet på mode igen. Især hos dem, der skriver meget. Men så er støjen bare tilbage. Man kan åbenbart ikke få både touch og tavshed på samme tid.
Og dog. Det nye AZIO Cascade tastatur skal. Det er nærmest lydløst sammenlignet med andre mekaniske af samme slags, og så har det samtidig nogle sjove særheder, der nok skal tiltale de mere legesyge.
Støjen bekæmper AZIO med et dobbelt dæmpnings-system. Det benytter skum langs kanterne af stellet, der er lavet af anodiseret aluminium og hviler på blødt silikone gummi som underlag.
Tasterne er desuden udvalgt med switches, som er særligt støjsvage. Og apropos taster. De kan udskiftes, mens man bruger tastaturer.
”Hot-swappable”, som it-folk kalder det, når man f.eks. kan skifte harddiske, mens en server er tændt og kører.
Hvad man skal bruge det til på et tastatur? Hos AZIO f.eks. til at skifte funktion og betydning af taster.
Man kan putte nye farver på special-taster eller udskifte nogen af dem med AZIO’s skægge nye Coffee, Shiba, Neon Flux eller Retro Arcade.
Dertil kommer, at AZIO Cascade kan bruges både trådløst og med kabel og til både Windows og Mac systemer.
Tastaturerne fås i fem standard kulører – ikke kun hvidt eller sort. De er udstyret med RGB-baggrunds-belysning i farver, så man kan se, hvad man skriver i mørke eller halvmørke, og så kan tastaturet tilmed justeres i forskellige højder og vinkler. Alle folks hænder er jo ikke lige store.
AZIO Corporation, der står bag nyheden, har stor erfaring med at skabe tastatur i usædvanlige designs – retro-agtige, futuristiske eller personlige.
Det californiske firma henter med stor succes finansiering til en storproduktion af Cascade tastaturet via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter. Her er det ønskede beløb for længst overtegnet fem gange.
Interesserede kan dog fortsat forudbestille et eksemplar til sig selv til en intro-pris på 109 dollars eller 740 kroner….
Ingen kommentarer endnu