Når vellyden også skal se smuk ud

Nye iPads kommer den 7. maj

(Illustration: Apple)

(Opdateret) Apple har som regel tre vigtige datoer i løbet af året, hvis man er interesseret i at se, hvad der kommer af nye produkter, styresystem opdateringer og services.

Den vigtigste for de fleste falder traditionelt i september, hvor den nye generation af iPhones bliver præsenteret.

Nummer to er Apples Worldwide Developers Conference (WWDC), som i år er lagt fra den 10. til den 14. juni:

WWDC er mestendels software-fokuseret og ventes bl.a. at vise nye opdateringer som iOS 18 til iPhone, iPadOS 18, tvOS 18, macOS 18 og watchOS 11.

Apple bruger dog også ofte WWDC til at løfte sløret for nyt hardware. Det skete f.eks. for Vision Pro brillerne for et år siden, og tidligere var det også den nye iPhone SE og Mac Mini.

Fjerde generation af den af mange med længsel imødesete billige iPhone SE gen. 4 kommer næppe før i 2025. Til gengæld er der gode chancer for at se mere avanceret VisionOS 2 styresystem til Apples AR/VR briller.

Den tredje vigtige Apple-dato sniger sig ind forinden – nemlig den 7. maj. Dette event kalder Apple for ”Let Loose” med en invitations-grafik, der viser en hånd, som holder en Apple Pencil.

Dermed er mere end antydet, at Apple vil præsentere en ny digital pen til iPad og ved samme lejlighed har en stribe nye iPad tablets med i posen.

Apples andet store produkt-event holdes den 10. juni. (Illustration: Apple)

Det er efterhånden halvandet år siden, at Apple sidst fornyede sin iPad familie, så det må være på tide nu. Ikke mindst, fordi Apple i den mellemliggende tid har præsenteret nye og stærke M3 og M2 processorer.

De sidder i dag i Mac computere og MacBooks og må derfor være klar til at rulle ind i Apples populære tablets.

Allermest ventes de dyre iPad Pro modeller til professionelle brugere at få M2 chipsættene ombord fra den 7. maj.

Nok så spændende bliver det at se, om iPad Pro nu omsider får OLED skærme. De skal bl.a. bringe rigere farver og en dybere sort til iPad.

Über-topmodellen af iPad Pro præsenteres måske endda med Apples helt, helt nye M4 super-processor, men det er stadig kun et lidt løst, men absolut spændende rygte, bragt til vejs af nyhedsbureauet Bloomberg.

Da OLED-paneler er tyndere end de nuværende LCD-displays, skulle det gøre det muligt for Apple at bygge iPad Pro slankere end i dag.

Ifølge amerikanske Apple-medier vil den 11-tommers iPad Pro blive 0,8 mm tyndere og derefter 5,1 millimeter tyk.

Mere markant på slankekur kommer den store iPad Pro på 12,9 tommer. Den skal tabe 1,5 mm i tykkelse og lande på 5,0 millimeter.

Et andet rygte går på, at Apple for første gang vil præsentere en iPad Pro med glasryg. Det vil gøre det muligt at give tabletten trådløs opladning via MagSafe, sådan som vi kender det fra iPhone.

Apples billigere iPad Air har stået i stampe i over to år, så mon ikke den i maj bliver opgraderet til Apples næst-kraftigste M2 processor?

Muligvis vil Apple også rulle den første store iPad Air ud, så den fremover fås med en 12,9 tommers skærm.

Endelig skal Apple være på vej i maj med et nyt Magic Keyboard – til iPad Pro, men muligvis ikke iPad Air. Det nye tastatur skal få iPad Pro til at ligne en laptop til forveksling.

Dertil kommer så en ny Pencil, som Apple allerede lokker med i sin invitation til «Let Loose» arrangementet.

En mere moderne Apple Pencil ventes bl.a. at få en ny ”squeeze” feature og en Find My støtte. Desuden mener nogle analytikere, at en ny Pencil kan arbejde direkte samme med Vision Pro brillerne….

www.apple.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når vellyden også skal se smuk ud