Omsider en stor MacBook Air

Så kom Apples AR/VR briller

(Foto: Apple)

(Opdateret) Hvis der er to ting, som har svirret i luften omkring Apple i efterhånden adskillige år, er det Apples egen elbil og så Apples briller til Augmented og Virtual Reality – AR og VR.

Fra tid til anden slår medier kolbøtter i deres spådomme om Apple. En af de danske formiddags-aviser kaldte således tidligere i dag de nye briller som det største, der er sket hos Apple siden iPhone. Med andre ord i 17 år.

Det er mildt sagt en overdrivelse, for hvad Apple viste her til aften som de nye Vision Pro briller, var ikke meget andet end en prototype.

Vision Pro skal komme på markedet tidligt i 2024 til priser fra 3.500 dollars eller ca. 24.500 kroner. Det er otte gange dyrere end Metas konkurrent.

Lidt vildt. Andre folk kan se brillebærerens øjne vist på brillernes ydre skærm. (Foto: Apple)

Dermed er den første store forskel på Vision Pro og Mark Zuckerbergs tilsvarende Meta Quest 3 briller, der blev præsenteret lige før weekenden. For at drille Apple.

En anden forskel er, at Quest 3 brillerne kan købes til efteråret, og atder  fra starten er masser af software, som kan bruges sammen med brillerne. Også 3D-spil.

Lighederne er til gengæld to:

Hverken Apple eller Meta ser ud til at satse særlig kraftigt på spil, hvor AR- og VR-brillerne i dag er mest udbredte. Begge vil i stedet sælge universelt anvendeligt grej, der også kan bruges til spil.

Hvis man ikke har en storskærm derhjemme i stuen til at se sport, kan man bare tage Vision Pro brillerne på. Foto: Apple)

Desuden siger begge it-giganter, at deres briller skal give os en forsmag på fremtidens anvendelse af f.eks. internet, indkøbs-oplevelser, simulationer osv.

Apple fortæller, at Vision Pro vil kunne fungere sammen med populære apps som f.eks. Safari og Facetime, mens brille-bæreren fortsat kan inter-agere både med virtuelle objekter og mennesker i den virkelige verden.

Facetime vil sågar få en ”spatial” effekt, så video-møder får en helt ny og spændende 3D mulighed. Det sker via brillernes egen 3D kamera. Det første af slagsen hos Apple.

En af de smarte features i Vision Pro er ”Eyesight”, hvor brillebæreren kan se andre personer i rummet. De kan oven i købet se brillebærerens øjne gennem glasset.

Det er en reel nyhed, for bærere af AR/VR briller har hidtil levet deres eget liv inde i brillerne. Oven i købet skifter aktiverer Vision Pro ”Eyesight” automatisk, når en anden person nærmer sig brille-bæreren.’

Betjeningen af Vision Pro skal være så enkel som mulig, selvom udgangspunktet er lidt klodset. Man skal nemlig gå rundt med brillerne forbundet med en ledning til et eksternt batteri.

Ud over det bruger man øjenbevægelser, håndbevægelser og stemme-kommandoer via den personlige Siri agent.

(Foto: Apple)

Det er ikke nødvendigt at have controllere i hænderne som på rivalen Quest 3 fra Meta. Dog sidder der på headsættet et par knapper til bl.a. at regulere, hvor gennemsigtigt brille-glasset skal være.

(Foto: Apple)

Derudover bliver Vision Pro fuldt integreret med Apples eget øko-system. Det vil sige, at brillerne synkroniserer med iCloud og forbinder sig selv automatisk med Mac, iPad og iPhone. Desuden kan man f.eks. koble et tastatur på via trådløst Bluetooth.

Apple oplyser, at Vision Pro kan bruges sammen med over 100 spiltitler i Apples Arcade bibliotek. I den forbindelse skal man kunne bruge controllere til både Microsoft Xbox og Sony PlayStation 5.

Dertil kommer, at Apple har indgået en aftale med Disney, der f.eks. vil levere sports-spil med Augmented Reality til Vision Pro.

Mon ikke brillebæreren også får en ny og anderledes måde til at se film og tv-shows på Disney+ streaming tjenesten….

En lille knap er nok til at skifte mellem Augmented og Virtual Reality. (Foto: Apple)

Med Vision Pro brillerne kan man glide mellem forskellige verdener. (Foto: Apple)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Omsider en stor MacBook Air