Nu går Motorola i smukt angreb

Elbiler kan da godt se oldnordiske ud

(Foto: Mecum Auctions)

I disse tider er elbilernes normale fyrtårn Tesla trillet ind i voldsom modvind.

Dels har Elon Musk fyret 14.000 ansatte på grund af svigtende salg af elbiler.

Dels kom Teslas ellers populære Model Y ud som den næstdårligste elbil i kvalitet, som et kendt tysk test-laboratorium har undersøgt efter et år på vejene. Kun Dacias elbil var ringere.

(Foto: Mecum Auctions)

Måske det kan være en lille trøst for Musk, at der findes andre amerikanske elbiler, som kan holde i mange flere år. I hvert fald i teorien.

Denne herlige kopi af Fred Flintstones legendariske personvogn fra 1960’ernes tegnefilm og de senere biograffilm røg forleden under hammeren hos Mecum Auctions i amerikanske Houston.

Udgangsprisen var beskedne 255 dollars eller ca. 1.800 danske kroner. Hvad den endelige pris kom op på, fremgår ikke af auktionshusets hjemmeside.

(Foto: Mecum Auctions)

Jeg husker godt fra min barndom, at Fred og Barney kørte til golf selv i sten-alderen. Det foregik dog ikke med elmotor, men enten pr. fodkraft i undervognen eller siddende på en tam dinosaur.

I 2015 var der imidlertid en besjælet person, der fandt på at kopiere Flintstone og bygge en egen Flintmobile Golf Cart.

Den er ikke bygget i sten, men meget lettere plastic-materialer plus en ramme i aluminium. Ellers ville køretøjets beskedne elmotor og fire bilbatterier næppe kunne trække retro-limousinen rundt på golfbanen.

(Foto: Mecum Auctions)

Køretøjet ser velplejet ud med imiteret træværk, displays uden indhold og rulletag. Her er der ikke så meget, der kan ruste.

Ærgerligt, at man ikke opdagede auktionen, før det var for sent. Ikke fordi jeg er den store golf-freak, men sådan en elbil kunne da være hyggelig at trille rundt i til sommer.

Hvis man altså kunne få den godkendt af de danske myndigheder, og den gik gennem syn.

Yabba-dabba-doo!

Her gemmer den ene af fire almindelige bilbatterier, der udgør energi-lageret i den stenalderlige elbil. (Foto: Mecum Auctions)

(Foto: Mecum Auctions)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu går Motorola i smukt angreb