Skal juletræet være ægte?

Apples elbil kører i 2026

(Foto: Apple)

Rygterne om Apples egen elbil har svirret i årevis.

De eneste fakta, vi har, er dog, at Apple fabrikanten udvikler på avancerede computer features til både en egen bil og til andre bilfabrikanter – som forbedring af det nuværende Apple Carplay system til underholdning i køretøjet.

Dette rygte er nu blevet væltet af nyhedstjenesten Bloomberg, der hævder, at Apple tværtimod har udskudt Project Titan til 2026. Titan er Apples interne kodenavn for en elbil.

Ifølge Bloomberg bliver Apples elbil – kælenavn iCar – heller ikke helt så avanceret som først antaget. Bilen bliver f.eks. ikke helt selvkørende og vil blive forsynet med både rat og pedaler, som vi kender det i dag.

Længe mente Apple analytikere ellers, at elbilen ville tilbyde fuld Level 5 autonomi:

Passagerer og chauffør ville så kunne spille spil eller se en film på bilens store display i instrument-brættet uden at skulle tænke på trafikken omkring.

Designerne fra Vanarama har benyttet Apple patent-ansøgninger og rygter om Apples første elbil som grundlag for dette forslag til Apple iCar, (Foto: Vamarama)

Kun, når elbilens sensorer og indbyggede kunstige intelligens (AI) mener, at der er fare på færde, bliver underholdningen slukket, og bilisten bedt om at overtage kontrollen.

Som det ser ud lige nu, bliver Apples elbil kun delvist selvkørende. Autonomien fungerer på motorveje, mens chaufføren styrer vognen i byer og på mindre veje.

Forklaringen er, at USA slet ikke vil have de nødvendige sensorer og sendere integreret i sine gader og veje om fire år, som vil være nødvendige for, at Apple elbilen kan kommunikere med dem.

Desuden er det også tvivlsomt, om andre bilfabrikanter vil have et Apple-kompatibelt system indbygget i deres køretøjer i 2026.

Fuld autonom kørsel kræver ikke kun, at en enkelt elbil har systemet indbygget. Andre biler på vejen skal også.

Ellers vil bilerne ikke kunne ”snakke sammen” og fortælle om deres position, hastighed og kørsels-retning.

Hvis Apples elbil får mulighed for at køre helt selv, vl forsæderne f.eks. kunne vendes 180 grader, så alle passagerer kan sidde over for hinanden. (Foto: Vanarama)

Apple skal have puslet med en egen elbil helt tilbage fra 2015. Projektet er blevet udsat og næsten droppet flere gange siden for derefter at blive genoptaget igen.

Undervejs har Apple hentet hjælp til det mere biltekniske hos den store sydkoreanske fabrikant Hyundai. Sidstnævnte står bl.a. bag de populære Kia elbiler.

I dag er der ingen biler på markedet med Level 5 autonomi, hvor man kan lade køretøjet overtage hele styringen selv.

Den mere beskedne Level 2 autonomi er til gengæld ved at være lidt udbredt. Den sidder f.eks. i Teslas FSD og Volvos Pilot Assist. De er delvist selvkørende og fungerer mestendels som avancerede Driver Assistent systemer.

Apple går nu formentlig efter en elbil med Level 3 autonomi. Honda har vist denne teknologi i praksis, mens andre fabrikanter sigter efter en introduktion i 2025 eller 2026 – ligesom Apple….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal juletræet være ægte?