Øretelefonerne er også en højttaler

Samsung byggede elbil

(Foto: Renault Samsung Motors)

De fleste har hørt rygter om, at Apple pusler med en egen elbil. Måske også, at Xiaomi kommer med en elektrisk personvogn. Eller at Huawei bygger hele elektronikken og elmotor til elbiler, som andre fabrikanter så kan sætte deres eget navn. Kun med et diskret “Powered by Huawei”  klæbet på.

Langt færre er klar over, at verdens største smartphone producent Samsung har en elbil. Eller rettere har haft. Projektet, der kørte i samarbejde med franske Renault, løb nemlig tør i 2020.

Jeg kunne da ellers godt forestille mig, at mange danskere ville elske at have en Samsung elbil. Den ville jo pynte ved siden af mobiltelefonen, tv’et, tabletten, køleskabet, laptoppen, øretelefonerne, støvsugeren og det smarte ur fra Samsung.

Det ser dog ikke ud til at blive noget, selvom elbiler også er det store nummer i Sydkorea. Her er det blot Hyundai og Kia, der producerer dem i stor stil.

Samsung kunne ellers sagtens gøre det. Andre dele af den gigantiske Samsung koncern med omkring 370.000 ansatte bygger nemlig store containerskibe, dødelige våben som kanon-robotter eller skyskrabere som Burj Khalifa i Dubai. En fabrik til elbiler ville nok ikke fylde ret meget.

Rent faktisk begyndte Samsung allerede i 2013 at sælge en elbil i Sydkorea, der byggede på Renaults Fluence limousine. En model, der også var kendt i Danmark i en periode, fordi den var basisbil i det for fem år siden banebrydende Better Place initiativ.

Samsungs variant hed Renault Samsung Fluence SM3 ZE og blev præsenteret første gang på Seoul Motor Show i 2011.

Dengang havde den ry for at være den første moderne elbil på markedet, hvor man nemt kunne skifte batteriet.

I 2016 solgte Samsung hver tredje elbil i Sydkorea, selvom antallene var begrænset. 1.767 styk på tre år. SM3 ZE blev den sydkoreanske regerings officiel personvogn, og i hovedstaden Seoul kørte bilen mange steder som taxi.

Det var dog langt fra nok til at gøre Renault Samsung Motors til en profitabel virksomhed. Elbil-boomet kom først senere, og de første modeller var teknisk set ikke interessante nok.

SMS3 ZE kom f.eks. kun med et lille lithion-ion battere på 23 kWh og en elmotor på forhjulene, der ydede 70 kW. Topfarten var 135 kilometer i timen og rækkevidden 182 kilometer.

I 2016 fik Samsung elbilen et større batteri på 36 kWh, der øgede aktions-radius til 213 kilometer. Alt rigeligt i Sydkorea, hvor en bil sjældent kører over 40 kilometer om dagen.

I 2020 opgav Samsung (og Renault) deres fælles elbil-projekt, der ellers var begyndt så lovende. Mærkelig nok, for franskmændene havde deres nye E-Tech generation på vej, og elbiler fra Tesla, Hyundai, Daewoo / Chevy og Kia begyndte at sælge stort hos sydkoreanerne….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øretelefonerne er også en højttaler