Google åbner op for AI godteposen

Øretelefoner giver rigtig cool musik

(Foto: Linkface)

De færreste bryder sig om at få varmet ørerne. Hverken som en lussing eller som ører, der har siddet indelukket i mange timer bag et sæt hovedtelefoner.

De kunne sagtens være målgruppen for de nye Dearbuds SE øretelefoner, som skal være ligefrem sunde at bære på hovedet.

Dearbuds indeholder nemlig et air condition anlæg i mini-format. Nyheden både køler øret og fjerner fugt i øregangen, som ellers kan føre til infektioner. Fint for folk, som sveder meget.

Ulempen er til gengæld, at Dearbuds er alt andet end diskrete at have siddende.

Øretelefonerne har luft-dyser mellem de to halvdele. (Foto: Linkface)

De ser direkte klodsede ud og er meget større end ”buds” fra både Jabra, Samsung, Sony, JBL – ja selv Apples AirPods.

Ifølge udviklerne fra Bebop Design skal Dearbuds ligne to små glatte sten, der er lagt oven på hinanden. Den kølende luftstrøm pibler frem mellem de to halvdele.

Samtidig er den medfølgende bæreæske sprøjtet i et enkelt stykke for at holde omkostningerne nede på et minimum.

Bebop har designet de utraditionelle – og kølende – øretelefoner til det sydkoreanske sund-tech firma Linkface.

Her oplyser man endnu ikke priserne på den coole nyhed….

(Foto: Linkface)

Lidt usædvanligt ligger de to øretelefoner oven på hinanden i den medfølgende bæreæske. (Foto: Linkface)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google åbner op for AI godteposen