Vi streamer mere end ser tv

En kugle med stor lyd i

(Foto: Devialet)

Franske Devialet er kendt for at sælge frækt designede, meget højt spillende og voldsomt dyre højttalere.

De henvender sig til Hi-Fi freaks, som ikke er bange for at bryde normerne for, hvorsan en højttaler skal se – og som har en velspækket tegnebog.

Det gælder også for Devialets første bærbare og trådløse højttaler, der havde premiere i dag. Den nye Devialet Mania ligner en kanonkugle med egen bærestrop og med stor lyd i.

Mania skal være en handy super-højttaler. (Foto: Devialet. (Foto: Devialet)

Devialet Mania måler beskedne 176 gange 193 gange 139 millimeter og vejer 2,3 kilo. Højttaleren er IPX4 certificerede, så de også kan bruges udendørs i let regn eller med sprøjt fra den nærliggende svømmepøl.

Indendørs i Devialet sidder fire fuldtone-enheder, der hver drives af sin egen digitale 25 watt Class-D Hi-Fi forstærker.

De suppleres af en enkelt 38 watt forstærker. Den bruges til at håndtere de to subwoofere, der også er del af Mania systemet.

Mania stråler lyden 360 grader rundt i stuen. (Foto: Devialet)

Hvis Mania placeres midt i et rum, vil højttaleren stråle 360 grader rundt. Anbringes den tættere på en væg, vil Manias to bagud-rettede fuldtone-enheder forstærke bassen, men skal samtidig være i stand til at holde en fin lydbalance i forhold til de højttalerne på fronten.

Alt i alt skal Devialet kuglen kunne levere 95 dB lydtryk ved frekvenser mellem 30 Hz og 20 kHz. Ret imponerende for så lille og handy en højttaler.

Dertil kommer, at Mania indeholder en særlig ”Speaker Active Matching” teknologi, som automatisk tilpasser højttalernes output til de omgivelser, den er placeret i.

Her er Mania i den særlige Opera de Paris udgave med elementer i ægte guld. (Foto: Devialet)

 

Som bærbar højttaler skal Devialet nyheden naturligvis have indbygget batteri. Det skal kunne holde kuglen spillende i 10 timer pr. opladning ved moderat lydstyrke. Opladningen kan foregå trådløst via en dok, der skal købes som ekstra-udstyr.

Lyttere kan vælge mellem at få streamet musikken til Mania via Bluetooth eller Wi-Fi. I den forbindelse er kuglen direkte kompatibel med Alle AirPlay 2 og Spotify Connect. Dertil kommer muligheden for at lade Mania indgå i en multi-room opsætning.

Betjeningen foregår enten via knapper på selve kuglen eller med Devialets egen app på mobiltelefonen.

App’en er den samme som på Devialets større Phantom højttalere eller Dione soundbar til tv’et.  Endelig kan Mania også styres med stemmen ved hjælp af Amazons Alexa assistent.

Devialet påstår naturligvis, at Mania er markedets bedste lille bærbare højttaler. Prisen er også derefter – mindst 790 dollars eller ca. 6.000 kroner.

Hvis man synes, at Mania ser lidt for diskret ud i gråt eller sort, fås den også i en særlig Opera de Paris udgave med pynt i 24 karat guld. Den koster så 1.000 dollars eller 7.600 kroner….

Mania kommer med integreret bærehåndtag. (Foto: Devialet)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi streamer mere end ser tv