Zoom Workplace kan mere end video-møder

Slå græs med GPS navigation

(Foto: Husqvarna)

Der er laaang vej fra den første manuelle og håndskubbede plæneklipper, som man i sin tid debutterede med i sin egen lille have – og frem til de seneste nye robotter, der sørger for at holde græsset nede, uden at man behøver at røre en finger.

Har man et lidt større græs-areal, kan den nyeste robot-plæneklipper fra svenske Husqvarna måske være det helt rigtige.

Den nye Husqvarna Automover 520 EPOS klarer sig nemlig helt uden fysiske tråde langs græsplænens kanter.

(Foto: Husqvarna)

I stedet bruger robotten de mange GPS-satellitter, der svæver over jorden. Ligesom navigations-systemer i biler, smartphones osv.

Ud over satellitterne kræves kun en base-station, der både bruges til opladning af robottens batteri og til at styre et virtuelt arbejds-område, som Husqvarna nyheden skal operere i.

Robotten er designet til at håndtere græs-arealer på op til 5.000 kvadratmeter, så den er nok lidt for kraftig til den lille rækkehus-have.

(Foto: Husqvarna)

I stedet kunne Automower 520 EPOS være oplagt til store villa-haver, parker, sports-baner og græs-arealer omkring virksomheder.

I den forbindelse må det gerne være et kuperet terræn, for plæne-robotten klarer snildt bakker med op til 45 graders hældning.

Robotten fungerer fint som en del af Husqvarnas Fleet Service. Det er et app-baseret management system, hvor man f.eks. kan styre en hel hærskare af plæneklippere fra sin mobiltelefon, tablet eller laptop.

(Foto: Husqvarna)

App’en giver bl.a. mulighed for at lade flere græsslåmaskiner arbejde samtidig. På skærmen har man en meget præcis angivelse af, hvor hver klipper befinder sig, og man kan løbende ændre arbejdsplaner og -tider ved skiftende vejrforhold.

Selvfølgelig har Automower 520 EPOS også en alarm, der forhindrer den i at blive stjålet, ligesom kunstig intelligens kan tilpasse sig automatisk til f.eks. en vejrudsigt med regn eller meget tør hede.

På den måde er Husqvarna nyheden med til at beskytte græsplænens helbred.

(Foto: Husqvarna)

Som man kan se på billederne, benytter robotten et systematisk mønster til sin græsslåning. Samtidig efterlader den sine klippede græsstrå i så lille en størrelse, at de lægger sig som et fint lag gødning.

Oveni kommer smarte features som en meget præcis og fjernstyret klippe-højde og muligheden for automatiske software-opdateringer, der lander trådløst på robotten.

Automower 520 EPOS er dyr i indkøb – godt 4.000 euro – men ifølge Husqvarna kan investeringen hurtigt tjenes hjem på lavere løn- og drifts-omkostninger….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Zoom Workplace kan mere end video-møder