Flygel skifter udseende efter flere hundrede år

Hvorfor har Apple ikke bygget sådan en?

(Foto: ESR)

Ingen tvivl om, at Apple er blandt verdens bedste til at bygge smartphones, laptops, iPads eller AirPods øretelefoner.

Det kan man overbevise sig selv om ganske nemt, når man kigger på Apples markeds-andele både i Danmark og ude i verden.

Til gengæld har Apple sjældent en heldig hånd, når det gælder tilbehør. Her overlever Apple primært, fordi andre fabrikanter bygger udstyret, så det passer fint ind i æblernes egen verden.

(Foto: ESR)

Det værste eksempel i Apples nyere historie er en måtte til trådløs opladning. Apple har vist prototyper gennem flere år, men AirPower produktet er aldrig kommet. Angiveligt fordi Apple har varme-problemer med måtten.

Til gengæld må man så sige, at Apple har gjort det godt med sin MagSafe standard til trådløs opladning. Her benyttes magnetisk overførsel, når man f.eks. klikker et ekstra batteri bag på sin iPhone.

Hong Kong-baserede ESR udnytter både Apples svagheder og styrker i sit nye, smågeniale produkt. Det er verdens første Apple-godkendte MagSafe oplader, der fungerer med seks enheder på samme tid!

(Foto: ESR)

Hemmeligheden i den nye ESR oplader er anvendelsen af en avanceret GaN halvleder til at håndtere og fordele strømmen til de mange Apple gadges på samme tid.

Vel at mærke er det ikke kun de små Apple enheder som øretelefoner, telefoner eller smartwatches. ESR kan levere helt op til 100 watt, så man også kan forbinde en MacBook til den trådløse strømfordeler.

Den før-nævnte GaN super-kondensator, der sidder godt gemt i ESR enheden, kan håndtere store strøm-mængder uden at blive stor og klodset som stærke ladeblokke.

(Foto: ESR)

ESR MagSafe Charger finder selv ud af, hvilke Apple produkter, man har lagt opladning. Det betyder, at iPhone automatisk får 15 watt og Apple Watch fem watt. Ligesom med Apples egne ladeblokke med kabel på.

Lige så praktisk er, at ESR har anbragt de dedikerede zoner til iPhone og ur halvt opret, så man kan se deres displays, mens de får hældt ny energi på. I telefonens tilfælde enten på højkant eller vandret.

Under iPhone skuffen er så anbragt en lille ekstra lade-enhed, hvor man ganske diskret kan placere sine AirPods eller for den sags skyld alle andre mærker øretelefoner, der er kompatibel med Qi oplade-standarden.

Til sidst skal nævnes, at ESR har indbygget software, der ikke kun fordeles strøm-mængden, men også sørger for, at hverken oplader eller tilknyttede enheder bliver for varme.

ESR kalder sit styresystem for CryoBoost, og det består bl.a. af en blæser i enheden. Den kobler på og fra automatisk, eller man kan tænde og slukke for den manuelt via en knap på fronten.

ESR henter i øjeblikket med stor succes finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter. Her er det ønskede beløb allerede overtegnet 15 gange.

Interesserede kan dog fortsat forudbestille et eksemplar til sig selv formedelst en særpris på 154 dollars eller ca. 1.050 kroner. Når ESR 6-in-1 MagSafe Charger kommer på markedet til efteråret, bliver det til en gadepris af 179 dollars….

(Foto: ESR)

Hemmeligheden i den nye oplader er en særlig GaN superchip (Foto: ESR)

(Foto: ESR)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flygel skifter udseende efter flere hundrede år