Mobiltelefoner er billigere, fodtøj dyrere

Nemmere med handicap i Elgiganten

Luke fra Elgiganten hjælper blinde Cecilie. (Foto: Henrik Frydkjær)

Hvis man sidder i rullestol, ser meget dårligt eller f.eks. lider af angst, kan det være noget af en udfordring at handle i butikker og forretninger.

Danmarks største kæde af elektronik-varehuse – Elgiganten – vil gøre det nemmere for handicappede at færdes rundt i sine butikker fyldt med tv, computere, hårde hvidevarer og mobiltelefoner.

Det sker gennem et samarbejde med software-huset Inklusiv i Hellerup, der har udviklet en app og en tilhørende platform til formålet.

Inklusiv bringer butikker og personer med handicap sammen via en app, hvor brugerne kan booke en salgs-assistent til at hjælpe dem rundt i varehuset.

I app’en kan den handicappede samtidig beskrive, hvad han eller hun søger af produkter, pris-forestillingen osv.

Når vedkommende ankommer til Elgiganten, står så en medarbejder parat til at føre dem rundt. Det kan f.eks. ske ved helt bogstaveligt at tage kunden i hånden og fungere som den blindes forlængede øje.

Det er en fordel for begge parter. Ifølge Inklusiv har 75 pct. forladt en butik på grund af manglende tilgængelighed eller personlig service.

Samtidig går danske butikker hvert år glip af tre milliarder kroner i omsætning, fordi de ikke hjælper handicappede på en ordentlig måde.

Elgiganten indledte til samarbejde med Inklusiv i oktober sidste år, hvor kædens varehuse i Herlev, Århus/Skejby, Roskilde, Odense, Slagelse og Aalborg SV.

Her i marts er yderligere 13 varehuse kommet med, nemlig dem i Næstved, Horsens, Hillerød, Grenå, Greve / Hundige (Waves), Gentofte, Thisted, Strøget i København, Fields på Amager, Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Silkeborg.

Andre danske virksomheder, som benytter Inklusiv app’en, er bl.a. YouSee, Bahne, SpejderSport og Danefæ….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobiltelefoner er billigere, fodtøj dyrere