PC-kræfter i skoene

Ældre er bange for tech

(Foto: Georg Arthur Pflueger / Unsplash)

Seks af ti danske ældre synes, at det teknologiske sprog, som mennesker slynger om sig med, bliver stadig sværere at forstå.

Selvom de gerne ville, føler mange, at de bliver isoleret i det moderne samfund, fordi de måske ikke rigtig forstår, hvad der sker på mobiltelefoner, internet, i online handel og den offentlige danske sektor.

Her kan man  næsten ikke længere klare sig med gammeldags og personlig facon. Alt skal foregå online, og man skal bruge e-boks og NemID  og ellers snart Digital Post og MitID,

Det afslører en ny landsdækkende rundspørge, som den store kæde af elektronik-varehuse – Elgiganten – har ladet analysefirmaet YouGov foretage blandt ældre medborgere.

Ifølge undersøgelsen er situationen sågar forværret sig under Corona pandemien. I 2020 svarede 53 procent nemlig, at det tekniske sprog er blevet sværere at forstå. I 2021 var det steget til 60 procent.

Tilsvarende følte 41 procent af Danmarks ældre i 2020, at de kunne blive udelukket, fordi de ikke forstod teknologien. Sidste år var risikoen vokset til 50 procent.

Resultatet er, at næsten halvdelen – 48 procent – af landets over 60-årige er bekymrede for, hvorvidt de kan følge med udviklingen, når de bliver ældre.

(Foto: Beth MacDonald

Det er en udvikling, der vækker til eftertanke hos Elgiganten. Nok specielt, fordi analysen også afslører, at de ikke får meget hjælp hos danske forhandlere.

De ønsker sig i høj grad mere oplæring og vejledning, så de bedre kan forstå al den nye elektronik, de bliver lokket til at købe.

Ganske interessant viser undersøgelsen, at frygten for digital eksklusion ikke er et problem udelukkende hos den ældre befolkning. Blandt de yngre er det en tredjedel, der siger det samme:

”Det er bekymrende, når ældre føler sig koblet af den elektronik, som for længst er blevet afgørende for alle borgere i Danmark. Som Danmarks største elektronikkæde har vi også en mulighed for at tage et ansvar ved at sikre god rådgivning og fokus på brugervenlighed – og dét vil vi gøre,” Elgigantens direktør, Peder Stedal.

”Vi vil derfor gøre endnu mere for at uddanne vores ansatte til at kunne rådgive de forskellige kundetyper. En ung gamer har brug for en anden vejledning end en pensionist, der skal have en pc eller en smartphone,” fortsætter han.

Peder Stedal fremhæver, at man som god forhandler skal tilrette sig kunden – og ikke omvendt. Der skal ikke mindst sætte stærkere fokus på ældre, der jo faktisk har oplevet en tid, hvor der hverken fandtes computere eller mobiltelefoner….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PC-kræfter i skoene