Zenfone 11 Ultra er en ulv i fåreklæder

DR laver spændende ny dokumentar om ABBA

(Foto: Lastfm)

Tusinder af danskere tager til London for at opleve den virtuelle ”ABBA Voyage” musical, der helt fortjent er blevet et kæmpe-hit.

Samtidig vil mange ældre danskere – og sikkert mange yngre med dem – fælde en nostalgisk tåre, når det senere i år er 50 år side, at ABBA sang sig til tops hos Eurovision med ”Waterloo.”

Sejren ved det internationale melodi grandprix markerede begyndelsen på det, der skulle blive et af verdens største og bedst sælgende musik-grupper nogensinde.

Historien om Agnetha, Anni-Frid, Benny og Bjørn er blevet fortalt utallige gange i tekst, lyd og billeder.

Alligevel tør Danmarks Radio – sammen med tv-stationer i 11 andre lande – at kaste sig ud i produktionen af nok en ”ka’ I huske ABBA udsendelse”.

(Foto: Andrew Ebrahim / Unsplash)

Den nye dokumentar ”ABBA – imod alle odds” skal nemlig vise sjældne klip med super-gruppen samt præsentere eksklusive interviews, man troede var gået tabt for længe siden.

Alt i alt skal programmet give den bedste og mest storslåede dokumenter om ABBA, som nogensinde er lavet – lover DR.

Ideen til projektet kom hos DR og SVT i Sverige:

”Ambitionen er at fortælle historien om Skandinaviens største og en af verdens største popgrupper på en helt ny måde,” siger Anders Bruus. Han er redaktør i DR Dokumentar.

”Aldrig før har så mange tv-stationer arbejdet sammen om at fortælle historien om popstjerner og deres kulturelle betydning,” fortsætter han.

ABBA på deres sidste verdens-turné i 1979 – her i Edmonton i Canada. Året efter gik gruppen i opløsning (Foto: Anders Hanser / Wikimedia)

”ABBA – imod alle odds” centrerer fortællingen om perioden mellem albummene ”Arrival” fra 1976 og ”Super Trouper” fra 1980. Den periode anses for at være ABBA’s bedste.

Instruktør på den nye produktion er briten James Rogan, der tidligere har stået bag bl.a. filmen ”Freddie Mercury: Det sidste kapitel.”

”ABBA – imod alle odds” får verdens-premiere den 23. marts på Københavns dokumentar-film-festival CPH:DOX.

DR vil vise filmen til maj forud for Eurovision Song Contest i Malmø. Desuden vil man kunne se dokumentaren i alle mulige sprog-udgaver fra bl.a. ARD i Tyskland, BBC i England, SVT i Sverige, NRK i Norge og France Television på fransk.

Til sidst skal måske lige nævnes, at de fire ABBA-folk bestemt ikke er gået på pension rent musikalsk.

Senest har Agnetha Fältskog gen-udgivet sit album ”A+” ´fra 2013. Det nåede pæne hitliste-placeringer i bl.a. Tyskland, Østrig og Sverige….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Zenfone 11 Ultra er en ulv i fåreklæder