Apple køber sig til kunstig intelligens

Sådan ser en Walkman anno 2024 ud

(Foto: We Are Rewind)

Selvom kunstig intelligens tager en større og større del af opmærksomheden, kører der faktisk en retro-bølge i musikbranchen og i underholdnings-elektronik.

At vinylplader har fået et comeback, er der ikke noget nyt i. Knap så mange er dog opmærksomme på, at kassettebånd og cd-skiver er på vej tilbage.

Skulle du have gamle musik-kassetter liggende på loftet eller i skuffer, kan de få nyt liv i We Are Rewinds sjove Cassette Player.

(Foto: We Are Rewind)

Det er en moderne udgave af Sonys legendariske Walkman fra 1980’erne:

Komplet med alle de klassiske analoge egenskaber og tidssvarende nye teknologier som trådløs Bluetooth og et batteri, der kan genoplades. Det sikrer 12 timer spilletid.

We Are Rewinds nyhed kommer iklædt robust aluminium og fysiske knapper til Play, Fast Forward og Rewind.

(Foto: We Are Rewind)

Desuden er der et godt gammeldags hovedtelefon stik og en ekstra indgang til afspilning af musik fra eksterne lydkilder.

Cassette Player fås i fire farver, der alle har et ”fornavn” til identifikation: Serge er orange, Kurt blå, Keith grå og Amy sort/gul.

Meget retro er også et sæt hovedtelefoner med kabel, som skal købes ekstra. Det har til gengæld en række helt moderne kvaliteter.

Kassette-afspilleren har en equalizer med tre forskellige tonekontrol indstillinger – Signature, Balanced og Bass Boost. (Foto: We Are Rewind)

 

Ikke kun kan man kontrollere musik-afspilningen via en ”Go” knap på hovedtelefonen. De indeholder også en mikrofon, så man kan styre betjeningen med stemme-kommandoer via Apple Siri eller Google Assistent.

Det betyder, at man benytte hovedtelefonerne sammen med både kassette-afspiller, smartphones og tablets.

Hvis du er klar til at spole tilbage til fremtiden, sælger We Are Rewind den skægge kassette-afspiller til priser fra 1.147 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple køber sig til kunstig intelligens