Google rival til Facebook og Amazon

Karlsson er din flyvende assistent

Der er kun to slags ”wearable tech”, der er slået sådan rigtigt an. Det ene er fitness armbånd – det andet smartwatches og her først og fremmest Apples digitale ur.

Kreative hjerner fra det tyske design firma Pearl Creative i Ludwigsburg har nu udtænkt en helt ny type armbånd, som mange vil elske at have siddende på underarmen.

Karlsson kalder tyskerne deres opfindelse, der kombineret et smartwatch med et fitness armbånd og en lille flyvende drone.

Urkassen fungerer som landingsplads for dronen med fire små rotorer. Når den står i sin “hangar”, forvandles dronens “ryg” til et touch display, der kan vise klokken, afspille musik, tage imod notifikationer og opkald fra en mobiltelefon.

Karlsson kan samtidig måle sin bærers helbredstilstand, puls, hjerterytme og antal vandrede eller løbede skridt. Men det kan de fleste andre smarte ure. Hvad er det så, der gør Karlsson til noget særligt?

Well – sender man Karlsson op i luften og tænder dronens GPS og kamera, kan den f.eks. hjælpe med at finde sin bil eller cykel på en stor p-plads. Man kan også lade dronen søge efter ens nøgler i sin bolig. Den kan fungere som en flyvende lommelygte i mørke eller assistere med navigation, hvis man er faret vild i naturen eller en storby.

Og nåååhhrr ja – Karlsson kan selvfølgelig også bruges som selfie kamera, der svirrer omkring sin ejer og tager snapshots med jævne mellemrum eller en video.

Når man er færdig, kalder man bare dronen tilbage til sit håndled ved at trykke på en knap på siden af urkassen, bruge en medfølgende app på mobiltelefonen eller ganske enkelt sige ”Hey Karlsson – get back to base.” Uret indeholder nemlig også Googles Assistent.

Eneste ulempe er, at man ikke kan købe Karlsson lige nu. Det skægge kombi-ur er kun en prototype hos Pearl Creative….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google rival til Facebook og Amazon