IKEA tilbagekalder USB-oplader

Gamer-telefonen bliver helt diskret at se på

(Foto: Asus)

Hvis man ikke lige er specialist, kan det være lidt svært at se forskel på en gamer-telefon og en smartphone. I hvert fald, når man betragter de seneste nye af slagsen.

Tidligere var en spille-mobil karakteriseret ved et meget mere aggressivt udseende. Det skulle se kraftigt og gerne pralende ud, hvad der ligger i hænderne på en inkarneret gamer.

Spil-telefoner havde som regel også hurtigere skærme, mere RAM-hukommelse, integreret lysshow og store indbyggede køle-legemer.

Et moderne videospil stiller nemlig processor, grafikchip og batteri på stærkere udfordringer end en normal smartphone-bruger.

(Foto: Asus)

Endelig var spille-mobiler kendetegnet ved at have ringere kameraer. Der skulle jo spares et eller andet sted, og gamere var jo ikke fotografer. Måske lige bortset fra et par snapshots og selfier til de sociale medier.

Alt dette ser ud til at være fortid med Asus’ nye ROG Phone 8.

Navnet ROG – Republic of Gamers – mere end antyder, hvad vi har med at gøre. Den ydre fremtræden er imidlertid mere diskret, end vi nogensinde har set før fra en ROG mobil.

Desuden skal telefonen omsider have fået kameraer, der kan konkurrere direkte med generelt anvendelige mobiler.

ROG Phone 8 er markedets første gamer-mobil, der kan tåle vand og støv. (Foto: Asus)

Med andre ord:

Mens almindelige smartphones bevæger sig mere og mere over i gaming med deres nye tekniske features og lynhurtige skærme, går et af spil-sektorens store navne nu præcist den modsatte vej.

Lad os begynde med råstyrken:

Ligesom de nye topklasse telefoner fra Android lejren kører Asus ROG Phone 8 også med Qualcomms Snapdragon 8 Gen 3 super-processor.

ROG Phone er også den første gamer telefon med rigtigt gode kameraer på ryggen. (Foto: Asus)

Den er koblet sammen med de rappeste RAM-chips og det hurtigste lager på markedet. Telefonen kan derfor med lethed håndtere selv de mest avancerede og krævende mobilspil.

Skærmen er en AMOLED-type på 6,78 tommer, Full HD+ grafik og en lynhurtig billed-opdatering på 165 Hz. Alle andre på det danske marked kommer ikke over 120 Hz.

Dertil kommet er enormt batteri på 5.500 mAh. Sammen med et tilsvarende batteri på OnePlus’ kommende 12R telefon er det det største på markedet lige nu.

Den største nyhed – eller lad os kalde det en forandring – er, at ROG Phone 8 kommer med rigtigt gode kameraer. Det vil sige, at nyheden også kan bruges til mange andre gode ting end spil.

Asus anbefaler, at man investerer ekstra i en Aero køler, der anbringes bag på ROG Phone 8. (Foto: Asus)

Hoved-objektivet ombord rummer en Sony billedsensor på 50 megapixel. Det assisteres af en super-vidvinkel på 13 MP og vigtigere – en 32 MP tele med 3x optisk zoom.

Lidt usædvanligt er også, at ROG Phone 8 er den første gamer-mobil, der opfylder de skrappe IP68 specifikationerne til at tåle vand og støv.

Man kan altså godt spille videre i øsende regnvejr, under bruseren eller i sandfygning.

Forklaringen er, at Asus ROG Phone 8 klarer sig med et kølesystem uden mekanisk blæser indendørs.

Det skal dog nævnes, at Asus anbefaler ROG Phone 8 brugere at købe en ekstern AeroActive Cooler X enhed som ekstra-udstyr. I så fald skal man nok nøjes med at spille i tørvejr og indendørs.

Overordnet set er ROG Phone 8 nærmest blevet elegant og stilig. Pist væk er tidligere tiders science-fiction-agtige design.

Helt glemmer Asus naturligvis ikke det legesyge: Asus logoet kan animeres med forskellige farver, ligesom telefonen har et lille ”AniMe” display med 341 LED-lys.

Det bliver spændende, om Asus kan erobre et nyt terræn hos forbrugere, der godt vil spille, men ikke gøre det alt for åbenlyst.

Mange andre mobilmærker som f.eks. OnePlus, Samsung, Motorola og Xiaomi forsøger jo samtidig at trænge ind fra den anden side.

Asus ROG Phone 8 skal dukke op i de næste par måneder til priser fra 8.599 kroner. Hvis man vil have den separate Aero-køler med i pakken, ryger prisen mindst op på 9.299 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IKEA tilbagekalder USB-oplader