Leifshows serveren langsom i weekenden

VW indfører smart åben-bildør-alarm

(Foto: VW)

Biltrafik kan være en farlig ting.

Måske ikke så meget for bilisterne selv, så længe de undlader at køre vildt eller alt for hurtigt. Desto mere farligt kan biler være for andre trafikanter – ikke mindst de bløde af slagsen.

Et klassisk sted, hvor der sker mange uheld, er, når chauffører eller deres passagerer åbner bildørene uden at sikre sig, at der ikke kommer cyklister, fodgængere eller andre biler bagfra.

Volkswagen har derfor udviklet et nyt ”Exit Warning System”, der lige nu introduceres på en række bilmodeller. På nogle er systemet standard. På andre skal det købes som ekstra-udstyr.

VW’s luksuriøse ID.7 får den nye dør-radar som standard. (Foto: VW)

Den nye alarm benytter radar-stråler og advarer bilisterne med blinkende lamper i bakspejlet eller head-up paneler i frontruden.

Systemet kan sågar forhindre bildøre i at åbne, hvis der er en risiko for, at andre trafikanter kommer for tæt og til skade.

Exit Warneren kan teknisk set godt minde om de blind vinkel alarmer, som allerede findes på mange bilmodeller.

Den store forskel er, at Volkswagen-nyheden udelukkende fungerer, når en bilist eller passager aktiverer dørhåndtaget.

Helt fejlfrit er systemet dog ikke. Det kan f.eks. ikke reagere ordentligt på objekter, der står stille eller bevæger sig meget langsomt. Meget hurtige objekter fanges heller ikke altid.

Med andre ord er det nye “Exit Warning System” en praktisk assistent at have i bilen. Det kan ikke erstatte et kig I spejlene eller en drejning af hovedet, inden man åbner bildøren.

Den smarte dør-alarm bliver i øvrigt standard i nye elektriske VW ID.7, Passat og Tiguan modeller. Til VW ID.4 og ID.5 skal systemet købes som ekstra-udstyr.

Til VW ID.4 og ID.5 skal dør-åbne alarmen købes som ekstra-udstyr. (Foto: VW)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Leifshows serveren langsom i weekenden