Disse telefoner købte vi i december

Video-projektorer kan da godt pynte

(Foto: LG)

Hvert år i begyndelsen af januar konkurrerer markedets store fabrikanter af video-projektorer ekstra stærkt med hinanden.

Det er, fordi verdens vigtigste messe for underholdnings-elektronik – CES Show – holdes i Las Vegas. I år åbner den næste weekend.

Her gælder det om at få den største opmærksomhed, fordi alverdens nyheds-medier tropper op med skribenter og fotografer i den berømte spilleby i Nevadas ørken.

De er næsten vigtigere end de mange tusinde forbrugere, som også kigger forb CES Show for at se det sidste nye.

I januar 2022 var det Samsung, der tog prisen med sin smarte lille Freestyle projektor. Aldrig før havde man set en så elegant løsning til at sende videobilleder op på en væg.

Samsungs sydkoreanske ærkerival LG fulgte efter året efter med sin tilsvarende CineBeam projektor. Den kunne så også vise billeder i 4K kvalitet – ikke kun i HD.

I år vil LG så vise, at video-projektorer godt kan være stilige i designet og indgå som en naturlig del af stuens møbler og interiør.

(Foto: LG)

LG’s nye CineBeam Qube behøver ikke at gemme sig. Den skal ikke placeres i loftet, sådan som video-projektorer blev i gamle dage.

Samtidig kan man sagtens have nyheden stående fremme sammen med sine vaser og brugskunst. Projektoren skal ikke stuves væk i et skab efter brug.

Den bette CineBeam Qube kan levere ægte 4K UHD billeder med 3.840 gange 2.160 punkter. De kan blæses op i 120 tommer på en væg eller et lærred. Det sker i HDR10 kvalitet.

Qube’n har en RGB laser som billedkanon. Den udsender billeder i 450.000:1 kontrast, men kun i 500 ANSI lumens lysstyrke.

Det betyder, at projektoren vil fungere bedst i et mørklagt rum – ikke i direkte solstråler eller et meget lyst lokale.

Opsætningen skulle være relativt smertefri takket være autofokus. Projektoren kører med LG’s WebOS 6.0, så man kan streame direkte fra f.eks. Netflix, Disney+, Amazon Prime Video eller YouTube.

LG glemmer at fortælle, hvorvidt Qube indeholder sit eget lydsystem med forstærker og højttalere. Vi får heller ikke at vide, om nyheden kan køre på batteri alene eller skal holdes i stikkontakten.

Hele herligheden fylder kun 80 gange 135 gange 135 millimeter og vejer 1,49 kilo. Meget smart ser det ud med et håndtag, der kan rotere 360 grader.

Prisen er LG tavs omkring, men fabrikanten beskriver CineBeam Qube som en “premium projektor.” Derfor bliver den næppe budget-venlig….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse telefoner købte vi i december