Apples AirPods 4 er også høre-apparater

Tyskland stopper tilskud til elbiler

(Foto: Audi)

(Opdateret) Med øjeblikkelig virkning fra mandag morgen har den tyske regering stoppet alle statstilskud til nye elbiler.

Tyskerne har ellers kunnet få op til 6.750 euro eller ca. 51.000 kroner  i nedslag ved købet af en ny elbil. Pemgeme kom fra staten for at få en hurtigere overgang fra benzin og diesel til eldrift.

Problemet er blot, at regeringen ikke har flere penge i kassen, efter at den tyske forbunds-domstol havde forbudt at overføre penge fra landets Corona-reserver på 60 milliarder euro til andre formål.

Berlin søger derfor med lys og lygte efter penge andetsteds til at fylde hullerne i næste års finanslov. Pengene skal primært findes gennem besparelser.

Bortfaldet af det tyske elbil tilskud kan sagtens få indflydelse på det danske salg: Tusinder af lettere brugte tyske elbiler er nemlig landet hos købere her i landet.

Opel er det første tyske bilmærke, der har reageret på regeringens bonus-stop. Opel giver øjeblikkeligt en rabat på sine elbiler, der svarer til det nu tidligere statstilskud. (Foto: Opel)

Når en tysk elbil-ejer fik stats-tilskuddet eftersendt, kunne han eller hun lægge beløbet lige ned i foret – og alligevel sælge bilen som let brugt til fuld pris til eksport.

Tysklands særlige bonus-program for elbiler blev indført i 2016. Siden da har regeringen udbetalt knap 10 milliarder euro til 2,1 millioner nye elbiler.

Her sidst i 2023 var tilskuddet på 4.500 euro for elbiler, der koster under 40.000 euro. Dyrere elbiler op til 65.000 euro måtte nøjes med 3.000 euro i bonus.

Klima-tilskuddet stod til at udløbe i 2024, men der var ikke sat en officiel dato på stoppet. Det er der så nu, og den er kommet tidligere, end nogen havde forestillet sig.

Den første voldsomme reaktion fra den tyske bilbranche kom her til formiddag. Stellantis koncernen giver sine privatkunder en rabat på nye elbiler, der svarer til den nu forsvundne klima-bonus fra staten.

I Tyskland er Opel Stellantis gruppens største mærke, men koncernen ejer bl.a. også Peugeot, Citroën, Fiat og Jeep.

Stellantis betaler af egen lomme op til 6.75o euro til tyske bilister, der havde bestilt en elbil før regeringens beslutning om at droppe tilskuddet. Folk, der køber en elbil fra nu og frem til den 29. februar 2024, modtager et tilskud på 4.500 euro….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apples AirPods 4 er også høre-apparater