Spotify fyrer 600

Politiet tester elbiler

(Foto: Rigspolitiet)

Den offentlige sektor skal gå i spidsen for den grønne omstilling. Derfor ser man bl.a. elektrisk drevne busser, flere eltog på skinnerne og mange elbiler til kommunale opgaver.

Det næste trin tager politiet, der nu har indledt et forsøg med 10 elektriske patruljevogne. De skal prøvekøres her i 2023 og danne grundlag for en ny grøn strategi hos politiet.

I første omgang er der indkøbt 10 VW ID4 GTX modeller, der skal fordeles med to hver til Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi samt Københavns Vestegns Politi. De uniformerede kolleger i Københavns Politi får så fire af elbilerne.

Rigspolitiet fortæller, at der er store forskelle på kørsels-behovet. I nogle politi-kredse tilbagelægger patruljevognene mange kilometer hver dag – i andre meget færre.

Ved at teste de nye elbiler i flere kredse på samme tid, får politiet erfaringer med, hvilke arbejds-opgaver nye elbiler er gode til og måske mindre velegnede til andre.

En helt anden ting er, at politiet måske snart kan få problemer med at få de køretøjer, betjentene normalt kører i. Bilfabrikkerne holder ganske enkelt op med at bygge benzin- og dieseldrevne motorer. Derfor begynder det at haste med at skifte til elbiler….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spotify fyrer 600