Polestar viser egen mobil i december

Samsung dominerer totalt i Sydkorea

(Foto: Samsung)

Herhjemme har vi for længst vænnet os til, at Apples iPhone bruges af mellem 55 og 60 procent af danskerne. Sådan har det været i efterhånden mange år.

Samsungs Galaxy mobiler kommer ind på en andenplads med omkring det halve i markedsandel, mens der så kommer et langt hop ned til den danske tredjeplads.

Den indehaves af OnePlus, der dog har mærker som Motorola og Xiaomi at kæmpe med. Alle andre mobil-fabrikater er uendeligt små i danskernes lommer og tasker.

Danmark er dermed et af de lande i verden, hvor Apple står stærkest. Men sådan ser det bare ikke ud alle vegne.

Indtil for nylig klarede Apple sig også mega-flot i Kina, hvor iPhones var det mest populære mobilmærke i de højere prisklasser.

Dén position står Apple dog til at miste, efter at regeringen i Beijing har forbudt offentligt ansatte kinesere at købe iPhones i fremtiden.

Kineserne mistænker Apple for spionage for USA på samme måde, som amerikanere og vesteuropæere inklusive Danmark stoppede salget af Huawei telefoner i deres lande.

Apple er gået frem med to procent fra 13 til 15 procent i Sydkorea, efter at iPhone 15 blev lanceret i september. (Foto: Apple)

Hvordan ser situationen f.eks. ud i Sydkorea, der jo er hjemmebane for Samsung og LG?

Her viser det sig, at Samsungs Galaxy telefoner er langt mere dominerende, end iPhones er i Danmark.

Ifølge nye tal fra analysefirmaet Counterpoint Research solgte Samsung hele 84 procent af samtlige nye smartphones i Sydkorea i tredje kvartal af 2023.

Laaangt efter på andenpladsen følger Apple på andenpladsen. Dermed sidder de to mærker på 99 procent af det ganske store sydkoreanske marked!

Alle andre mobilmærker inklusive de mange kinesiske må deles om bare én procent.

Analytikerne fortæller, at Samsung faktisk taber markedsandele på sin hjemmebane i øjeblikket.

Det skyldes, at Apples nye iPhone 15 telefoner fra september har gjort et indhug I Samsungs salg af high-end telefoner som f.eks. Galaxy S23 modellerne.

Derfor bliver det spændende at se, hvordan Samsung vil svare igen med 24. generation af Galaxy S mobiler til januar. Det kan få betydning for markeds-andele over hele verden – også i Danmark….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Polestar viser egen mobil i december