Norlys har købt den danske del af Telia

Denon spinner ud med top-grammofon

(Foto: Denon)

Det konstant stigende salg af vinyl-plader i de senere år har naturligvis betydet, at mange Hi-Fi fabrikanter har gen-optaget produktionen af grammofoner.

Især unge mennesker vil ikke nøjes med at arve deres forældres gamle pladespiller eller købe en brugt, når de nu er enige i, at vinyl-plader har personlighed og sjæl, mens streaming af musik er kønsløs og digital.

En af de kendte Hi-Fi mærker, som har fået produktionen af nye grammofoner op i omdrejninger igen, er japanske Denon.

Denon lancerede sin første direct-drive pladespiller helt tilbage i 1970, men har hidtil manglet en decideret topmodel i sin familie af moderne grammofoner.

(Foto: Denon)

Derfor har Denon nu udviklet DP-3000NE, som ifølge fabrikanten ”indeholder den højeste kvalitet komponenter for at kunne leverer markedets mest præcise afspilning af vinylskiver.”

Selve kabinettet består af hårdt presset træ med mahogni finish. Det står på fire isolerede fødder, der kan indstilles individuelt og på den måde sikre, at ingen resonanser udefra kan spolere ens vinyl-nydelse.

Den kraftige direct drive motor kan som noget lidt usædvanligt rotere med både 33, 45 og 78 omdrejninger i minuttet. Derfor kan man også afspille bedste- og olde-forældrenes gamle lakplader.

Den s-formede tonearm kan godt minde om Technics. (Foto: Denon)

Tonearmen er s-formet og kan godt minde om den, man kender fra de dyrere Technics-pladespillere. Den kan fin-indstilles ni millimeter i højden, så pick-up nålen ligger helt vandret i pladerillen.

Denon nyheden er klassisk manuel i betjeningen. Desuden mangler den en phono for-forstærker, Den må man ud og investere ekstra i, hvis ens Hi-Fi forstærker ikke er udstyret med en.

Det samme gælder i øvrigt en pick-up efter moving magnet eller moving coil princippet. Denon vil ikke bestemme køberens foretrukne lydbillede.

En luksus-pladespiller I denne klasse er aldrig billig. Når Denon DP-3000NE dukker op i oktober, koster den mindst 2.500 dollars.

Den nye pladespiller er endnu ikke dukket op på den danske Denon importørs hjemmeside – det er Hi-Fi Klubben – med de 2.500 dollars svarer til knap 18.000 kroner….

(Foto: Denon)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Norlys har købt den danske del af Telia