Nu integreres Microsoft Teams på mobilen

Bose vender tilbage til hørebøffernes elite

(Foto: Bose)

Der har længe været meget tavst omkring den amerikanske Hi-Fi fabrikant Bose, og stilheden skyldes åbenbart ikke den topklasse støjreduktion, der sidder i de nye Bose QuietComfort Ultra hovedtelefoner.

De nye hørebøffer gør ikke kun mus på biblioteket misundelige. De indeholder også rumlig lyd – Spatial Sound – der skal være endnu bedre end Apples ellers meget roste system.

Mange vil sikkert mene, at de nye Bose QuietComfort Ultra er lidt gammeldags. De er nemlig klassiske over-øret hovedtelefoner, hvor trenden hos det store publikum ellers går mod små øretelefoner.

Bose QuietComfort Ultra. (Foto: Bose)

Den har Bose dog også et nyt sæt af i skikkelse af QuietComfort Ultra øretelefonerne. De indeholder bl.a. aktiv støjreduktion i topklasse og en ny-udviklet CustomTune lydkalibrering. Pris 2.799 kroner.

Bose vil gerne sammenlignes med andre Hi-Fi hovedtelefoner i de dyre klasser. Bang & Olufsen, Sony, Sennheiser, Bayer, Technics eller B&W er nogle af dem.

Med en pris på næsten 4.000 kroner kan man da også godt forvente noget ekstraordinært i Bose QuietComfort Ultra. Den møder man både i den luksuriøse fremtræden, i finish, bærekomfort og naturligvis i lydkvalitet.

Bose QuietComfort Ultra er lækre, men dyre. (Foto: Bose)

 

De nye hovedtelefoner er bygget i en blanding af aluminium, plastik og protein-læder. De fungerer både trådløst og via kabel.

Den nyeste Bluetooth 5.3 teknologi skal sikre trådløs forbindelse over afstande på 10 meter, mens det medfølgende USB-C kabel er tre meter langt.

Hovedtelefonerne styres fra en medfølgende app, hvor man både kan indstille tonekontrol, mængden af støjreduktion – og som noget usædvanligt – også finjustere ekko.

De nye Bose QuietComfort hovedtelefoner er lidt billigere. (Foto: Bose)

 

Det indbyggede batteri giver op til 24 timers spilletid, hvis man husker at lægge hovedtelefonerne i den medfølgende bæreæske, når de ikke er i brug.

Bose QuietComfort Ultra kommer på markedet i oktober til en pris af 3.899 kroner.

Hvis det er for mange penge at ofre på et sæt nye hørebøffer, har Bose også en billigere variant på bedding.

Bose er også klar med de helt nye QuietComfort Ultra øretelefoner. (Foto: Bose)

De hedder ganske enkelt QuietComfort og ligner en opgradering af de hidtidige QuietComfort 45 hovedtelefoner.

Blandt nyhederne er en fleksibel støjreduktion plus muligheden for at skræddersy hovedtelefonerne til lige præcist den lyd, man foretrækker. Nogle vil have mere bas, andre mere klare stemmer.

Bose QuietComfort må nøjes med Bluetooth 5.1, men har samme spilletid på en opladning som storebror Ultra.

QuietComfort kan købes i farverne sort, røget hvid eller grøn. Prisen ligger på 3.049 kroner…..

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu integreres Microsoft Teams på mobilen