Bolia flytter DJ-pulten ind i den pæne stue

Ny malware er voksende trussel i Danmark

(Foto: Geralt / Pixabay)

Danske pc-brugere og virksomheder må hellere huske navnet ”Fakeupdates” og holde øje med, at de ikke selv ryger i fælden.

Fakeupdates er nemlig en malware-kampagne, der giver sig ud for at være en legitim software-opdatering.

I virkeligheden gemmer den på farlig software – malware – der åbner en dør for hacker-angreb, når den downloades og installeres på sin pc.

Samtidig følger andre skadelige malware-varianter i kølvandet på Fakeupdates. Det er f.eks. GootLoader, Dridex, NetSupport, DoppelPaymer og AZORult.

Ifølge sikkerheds-eksperterne fra Check Point Software Technologies optræder Fakeupdates blandt de største cyber-trusler. Med 2,06 procent af alle danske virksomheder ramt ligger Fakeupdates nu i Top-3.

Som typisk for farlig malware optræder Fakeupdates under forskellige navne. Et af de meste kendte er SocGholish.

”Mens danskerne holdt sommerferie, sneg Fakeupdates sig ind på mange tusinde af deres computere. Fakeupdates er som sådan ikke ny, men vi har aldrig set den så udbredt som nu. I dag er den blandt de ti største cyber-trusler,” forklarer Balder Borup. Han er Security Engineer hos Check Point i Danmark.

”Problemet med malware som Fakeupdates er, at brugerne ofte selv lukker de cyber-kriminelle ind ved at downloade en tilsyneladende uskyldig opdatering,” fortsætter han.

Balder Borup understreger vigtigheden af, at danske virksomheder og den offentlige sektor uddanner deres personale løbende i it-sikkerhed og, hvordan man spotter mulige online-trusler.

På trods af Fakeupdates’ hastige fremmarch i danske it-systemer er det fortsat Qbot malware, som er den mest udbredte. Den skal ligge i 4,13 procent af virksomhederne i Danmark.

Check Point Software er verdens største leverandør af it-sikkerhed til både private virksomheder og til offentlige institutioner. Check Point har over 100.000 kunder i alle størrelser….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bolia flytter DJ-pulten ind i den pæne stue