Pop-art kunstner designer svensk lyd

TikTok går nu efter Twitter og Threads

(Foto: Solen Feyissa / Unsplash)

Det er interessant at se, at fokus omkring sociale medier nu er rettet mod det mest elementære i dem – tekst-meddelelserne.

Meta med Facebook har lanceret Threads, der er en direkte konkurrent til kriseramte Twitter, som til gengæld skiftede navn til X i går.n e

Få timer efter er TikTok så ude med en nyhed om, at man vil satse på ”text posts”. Med andre ord vil dlet ellers foto- og video-dominerede sociale medie vil satse stærkere på ordet.

Om det betyder, at det kinesisk-ejede TikTok vil kaste sig direkte ud i et kapløb med Twitter alias X og med Threads må tiden vise. Men det ville ikke undre mig.

Twitters kaotiske rejse, efter at Elon Musk købte det fordums så populære sociale medie i oktober sidste år, har efterladt over 400 millioner mere eller mindre forvirrede brugere.

TikTok går nu i flæsket på Threads og Twitter alias X ved at åbne for flere tekst-mæssige muligheder. (Foto: TikTok).

Godt 300 millioner er stadig med på Twitter vognen nu, hvor deres tjeneste skifter navn til X. Den vil tilbyde meget mindre for gratister.

Musk beder sine brugere om at komme til lommerne, hvis de vil være lige så aktive med meddelelser og læsning af indlæg som hidtil

Det er klart, at konkurrenterne i markedet ser muligheder i at stjæle X- og Twitter brugere. Der er jo penge og reklame-indtægter I dem.

Metas Threads kom ind som en bombe for tre uger siden. På rekordtid fik Threads app’en over 100 millioner tilmeldte og dét endda uden brugere i EU.

De er foreløbig udelukket på grund af USA’s og EU’s stridigheder om opsamling af personlige brugerdata og videre-sendelse af dem til amerikanske servere.

I går skiftede Twitter officielt navn til X og findes nu på www.x.com (Foto X)

Alle sociale medier stjæler fra hinanden med arme og ben: Da TikTok blev lanceret i den vestlige verden, blev det kaldt en kopi af Instagrams Stories, der igen var stjålet fra Snapchat.

Selvfølgelig serverer TikTok videoer anderledes end Instagram. Navigationen er mere besværlig, men man kan se indhold fra flere personer end dem, man udtrykkelig følger.

Siden har TikTok også kopieret TikToks algoritme er på mange måder bedre end Instagrams. Desuden har TikTok siden kopieret Instagrams Reels feature, så det efterhånden er svært at overskue, hvem der stjæler hvad fra hvem.

Lettere bliver det ikke, når TikTok nu ser ud til at ville kopiere Threads, der er Instagrams rival til Twitter alias XThreads fungerer nemlig som en app under Instagram og deler bruger-navn og -data med sin “moder.”

Det nye “text post” initiativ fra TikTok betyder, at brugere får langt bedre muligheder end hidtil til at skrive indlæg og udbrede dem til et stort antal læsere.

Da Meta lancerede Threads som en tekst-app under Instagram for tre uger siden, var det som at lægge en bombe under Twitter (Foto: Apple App Store).

Til forskel fra tidligere får selvstændige tekst-indlæg et eget format. Det supplerer de kommentarer, billedtekster og videoer, som folk allerede kender så godt fra TikTok.

Ifølge TikTok får brugerne mulighed for at skræddersy og krydre deres tekster med lyd, ”tagging” af deres geografiske position, tillade kommentarer, give adgang til duetter osv.

Desuden kan skribenterne tilføje f.eks. stickers, tags og hashtags eller lægge forskelligt farvede baggrunde på deres tekster.

Hvis alt dette lyder bekendt, er det, fordi disse funktioner og features har været en del af Instagram, Snapchat og til dels Facebook i lang tid

Nogle vil mene, at de nye ”text posts” udvikler TikTok til at blive et ”rigtigt” socialt medie komplet med ord, video, fotos, musik og lyd.

Under alle omstændigheder bliver markedet for sociale medier mere farverigt:

TikTok prøver at blive mere ”instagramsk” mens Instagram bliver ”twittersk” Samtidig skal det nye X være mindre traditionelt ”twittersk.” Hvad bliver det næste….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pop-art kunstner designer svensk lyd