Facebooks Twitter-rival kommer torsdag

Honors nye supermobil kommer til Europa nu

(Foto: Honor)

(Opdateret) Da den kinesiske telegigant Huawei blev sortlistet i USA og i det meste af Vesteuropa på grund af mistanke om spionage, var det slut med at købe Huaweis ellers fremragende smartphones på det danske marked.

Midt i sin efterfølgende krise solgte Huawei sit datterselskab Honor fra, så det ikke var omfattet af Vestens forbud mod at sælge mobiltelefoner med 5G og med adgang til Googles mange online services, Facebook, Instagram, MobilePay osv.

I mellemtiden har Honor vokset sig stor på det kinesiske marked, hvor mærket nu er blandt de to-tre største. Også større end sin tidligere ejer Huawei.

Honor telefoner har kunnet købes i mindre målestok i Vesteuropa i et stykke tid. Det gælder også i Danmark, hvor der dog ikke har været en officiel importør eller et eget Honor kontor.

(Foto: Honor)

Det ændrer sig måske på torsdag, hvor Honor vil holde sin første store europæiske præsentation i Paris på torsdag.

Her vil Honor først og fremmest holde Europa-premiere på sine Honor 90 og 90 Pro telefoner, der har vakt opsigt på grund af deres specielt gode skærme.

De uafhængige franske test-laboratorium DXoMARK har således kåret Honors displays som nogle af de allerbedste i mobiltelefonernes mellemklasse. Det vil sige telefoner til mellem 400 og 600 dollars.

Undervejs har DXoMARK vurderet skærmene på mange mobiler på seks vigtige punkter – heriblandt læsbarhed, video, animation, berørings-følsomhed og hurtighed.

(Foto: Honor)

Honor 90 opnåede 140 points på linie med bl.a. Googles Pixel 7. De telefoner, der scorede endnu bedre i skærm-kvalitet, koster meget mere. Ofte er de dobbelt så dyre end mere.

AMOLED skærmen på Honor 90 er på 6,7 tommer og med, hvad fabrikanten kalder Full HD++. Opløsningen er nemlig på hele 2.664 gange 1.200 pixels. Fornemt for en mellemklasse-mobil.

Med 120 Hz billed-opdatering er skærmen på Honor 90 også hurtig. Dertil kommer en lysstyrke på hele 1.600 nits. Med andre ord skal mobilens display også kunne læses i sollys.

Men måske allervigtigst for en fremtid for Honor 90 i Europa er, at telefonen kan køre med 5G og er godkendt til at køre med det originale Android 13 styresystem og Googles Mobile Services.

Spørgsmålet er, om Honor også vil sende sin helt nye Magic V3 foldetelefon til Europa nu. (Foto: Weibo)

Det betyder, at man kan bruge både YouTube, Google Maps, Gmail, Google Play butikken og søgemaskinen uden problemer.

Indenbords sidder en Qualcomm Snapdragon 7 Gen 1 processor. Den hører til en ny Accelerated Edition, der tilbyder en højere clock frekvens end den normale “motor”.

Risikoen for over-ophedning har Honor modvirket ved at indbygge et damp-rum med en køleflade på 4.483 mm2.

På kamera-siden disker Honor 90 op med et hoved-objektiv på 200 megapixel, der suppleres af en ultra-vidvinkel på 12 MP og en 2MP dybde-sensor. Selfies tages med et usædvanligt godt kamera på hele 50 MP.

 

Batteriet ombord på Honor 90 har en kapacitet på 5.000 mAh, der kan lades hurtigt op med 66 watt via et USB-C kabel.

Skulle Honor 90 dukke op på det danske marked, vil det være til en pris af 549 euro hvilket vil sige omkring 4.000 kroner. Honor 90 kan derfor blive en hård nød at knække for bl.a. Samsung, Xiaomi, OnePlus og Motorola.

Honor ventes i øvrigt også at præsentere en række andre nyheder i Paris på torsdag. Det er bl.a. den nye Magic V2 folde-mobil og den lidt billigere X50 model….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebooks Twitter-rival kommer torsdag