Fra lys til overvågning

Bang & Olufsen tv bliver enorme

(Foto: Bang & Olufsen)

Bang & Olufsen har aldrig været billig, og de fremragende tv desværre ikke hvermands eje.

Det er bestemt heller ikke tilfældet med den nye mega-udgave af Beovision Harmony modellen.

Det fylder 97 tommer eller 2,15 meter i diameter. Den slags kræver plads i stuen, men desværre også på kreditkortet. 404.350 kroner eller 59.000 euro står der på prissedlen.

Så kommer man til gengæld også i besiddelse af det største OLED-display fra LG på markedet. Dertil kommer B&O’s unikke design og suverænt flotte lyd-del.

(Foto: Bang & Olufsen)

Højttalerne sidder som to motordrevne vifter foran skærmen:

De lukker sammen og beskytter en del af displayet, mens tv’et er slukket. Tilsvarende åbner de op for billede og lyd, når man tænder sit fjernsyn.

På grund af den kæmpestore skærm har B&O måttet ændre designet på de to højttalere, der har fået ny træ-beklædning og nyt kabinet i aluminium.

Det nye Beovision Harmony i 97 tommer vil kunne købes i farverne Black Anthracite, Natural Aluminium og Gold Tone – alle kombineret med træ.

(Foto: Bang & Olufsen)

Hvis man har råd til det, kan man også betale ekstra for at få det store B&O tv skræddersyet helt efter ens egne ønsker via Bang & Olufsens Atelier service.

Beovision Harmony fås i forvejen i skærm-størrelserne 65, 77, 83 og 88 tommer. Alle kan kombineres med B&O’s stilfulde højttalere Beolab 90, Beolab 50 og Beolab 28.

Det nye B&O super-tv står hos forhandlerne mandag den 15. maj….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra lys til overvågning