Huawei har nyt super-ur

Mange penge i musik

(Foto: Shubham Dhage / Unsplash+)

2022 var nok et fint år for den globale musik-industri. For ottende år i træk havde branchen fremgang efter næsten to årtier med nedtur.

Sidste år omsatte industrien således 26,2 milliarder dollars eller over 185 mia. kroner på, viser den nye Global Music Report fra branche-organisationen IFPI. Det er ni procent med end i 2021.

67 procent af musik-industriens indtægter kommer i dag fra streaming. 589 millioner mennesker verden over betaler for et abonnement.

Det er helt andre tal end for bare ni år siden. 2014 var det værste for musik-branchen i 20 år. Dengang lå den globale omsætning på kun 13,1 milliard dollars.

(Infografik: Statista.com)

Det var ni milliarder dollars lavere end i 1999, hvor (fysiske) cd-plader var det helt store hit. Dem købte vi så mange af ved årtusinde-skiftet, at musik-industrien omsatte for 22,3 milliarder dollars eller ca. 158 mia. kroner.

Set i bakspejlet har overgangen fra analog til digital musik både været skyld i musik-branchens nedtur – og samtidig været med til at stoppe den.

Efter de gyldne cd-år i 1990’erne ramte ankomsten af MP3 og fildeling musik-branchen som en bombe: Mellem 2001 og 2010 styrtdykkede salget af musik med mere end 60 procent.

Samtidig voksede omsætningen i digital musik fra næsten ingenting til godt fire milliarder dollars. Det var dog langt fra nok til at opveje det svigtende salg af cd-skiver.

Først fremkomsten og udbredelsen af streaming har vendt den musikalske skude. I dag har musik industrien ikke grund til at være andet end glad….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huawei har nyt super-ur