Smart filter mod internet-risiko

TikTok skal koste penge

(Foto: Mourizal Zativa / Unsplash)

Det kan snart koste penge at benytte TikTok, men ikke alle brugere skal åbne tegnebogen. Kun dem, der besøger bestemte influencers på det sociale medie.

TikTok forsøger nemlig at lokke flere interessante indholds-leverandører – creators – til sin platform, og det gøres nemmest ved at give dem penge for deres arbejde.

Hidtil har TikTok betalt en række kendte bloggere og influencers af egen lomme, men vil nu flytte omkostningerne over på sine mere end én milliard brugere verden over.

Ifølge det amerikanske medie ”The Information” skal creators have lov til at tage mindst én dollar eller ca. syv kroner fra hver bruger, der gerne vil se deres video på TikTok.

I dag benyttes TikTok mestendels af teenagere og andre uge. Det sociale medie vil gerne lokke flere ældre brugere. (Foto: Getty Images / Unsplash+)

Betalingsmuren er kun ét af flere nye initiativer, som TikTok vil sætte i gang for at imødegå et faldende antal amerikanske brugere i fjerde kvartal af 2022.

Andre nye tiltag er bl.a. en ”Creators Fund 2.0”, der skal betale brugere med over 100.000 followers.

De skal helst ikke flytte til andre sociale medie, der også har opdaget deres kvaliteter og lokker med bedre tilbud.

TikToks store mål er nu at gøre sig mere interessant hos  ældre brugere. Det skal ske ved at få produceret flere professionelle videoer, der ligger ikke klasse med dem, man finder på YouTube.

TikTok vil betale brugere for at levere flere professionelt producerede videoer a la YouTube. (Foto: van Samkov / Pexels)

TikToks store succes har ellers hidtil bygget på millioner af små amatør-videoer, som unge brugere har optaget – meget ofte af sig selv – med deres smartphone.

TikToks reaktion kommer efter, at TikTok i november sænkede sine mål for reklame-indtægter med to milliarder dollars.

Nedgangen skal dog ikke betyde, at TikTok vil fyre medarbejdere, ligesom rivalerne fra Facebook, Twitter og Instagram har gjort på det seneste. TikTok har kun skåret ned i sin rekruttering af nye folk.

Til sidst nogle aktuelle tal om TikTok:

  • TikTok har én milliard brugere, det besøger det sociale medie mindst én gang om måneden. De såkaldte MAUs i fagsprog. Det er flere end Twitter, Snapchat, Telegram, Pinterest eller Reddit.
  • I alt har TikTok registreret 1,53 milliarder brugere verden over, hvoraf kun 2/3 er aktive.
  • TikTok er i dag verdens sjette-største sociale medie.
  • 30,25 procent af klodens internet-brugere benytter TikTok.
  • TikTok er det hurtigst voksende sociale medie i Danmark. Otte procent af os kigger dagligt i TikTok mod fem procent i 2020. Det betyder, at mediet må have over 200.000 aktive brugere i Danmark.
  • TikTok app’en er downloadet mere end tre milliarder gange gennem årene.
  • Hver dag kigger TikToks brugere på over én milliard videoer….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart filter mod internet-risiko