Find lettere rundt på cykel

Google taber unge til TikTok

(Foto Pixabay)

Det er en kendt sag, at de ”gamle” sociale medier mister brugere til de ”nye” og mere trendy. Det er især gået ud over Facebook og Twitter i de senere år, mens Instagram og TikTok bare er marcheret frem.

Nu viser det sig imidlertid også, at selveste Google mister unge kunder. Det er overraskende ikke kun det Google-ejede YouTube, der oplever det.

Teenagere og andre unge dropper også i stigende grad at søge på nettet via Google Search eller bruge Google Maps til at finde rundt i geografien.

Det gør de i stedet via apps som TikTok og Instagram, hvor de alligevel tilbringer det meste af deres dag.

”Vi oplever gang på gang, at nye internet-brugere har andre forventninger og en anden indstilling til tingene, end vi andre er vant til. De unges spørgsmål er helt anderledes,” fortalte Prabhakar Raghavan fra Google forleden ved Fortunes Brainstorm Tech konference. Raghavan er Senior Vice President og chef for Googles Knowledge and Information division.

Unge bruger denne visuelle måde på Instagram og TikTok til at finde frem til den restaurant, de gerne vil spise på. Traditionelle søgemetoder som Google Search eller Maps er helt yt. (Foto: Cottonbro / Pexels)

“Vores undersøgelser viser, at 40 procen af de unge f.eks. ikke bruger Google søgninger eller landkort, når de kigger efter et sted at spise. De hopper på TikTok eller Instagram for at læse anbefalinger,” fortsætter han.

Analysen omfatter kun amerikanske brugere mellem 18 og 24 år. Den afslører f.eks. også, at 55 procent af alle produkt-søgninger begynder med ordet ”Amazon”….

Ifølge undersøgelsen foretrækker unge visuelt flotte svar, når de søger nettet – og det gælder bestemt ikke kun restauranter og barer. Almindelige Google søgninger er primært tekst-baserede.

Mange teenager har aldrig set et atlas eller landkort på papir, som Google Maps og andre lignende online-systemer forsøger at kopiere i digital form.

Google forsøger nu at følge tider og trends ved at tilføje Augmented Reality, 3D visninger og mere inter-aktive elementer, så Google Laps ligner klassiske land- og bykort meget mindre.

Desuden har Google taget kontakt med ejerne af Instagram og TikTok for at få lov til at indeksere videoer fra de to sociale medier….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Find lettere rundt på cykel