Ny laptop har superskærm

Sugerøret kan drikkes med

(Foto: Ice Guys)

Årets sidste artikel på Leifshows handler ikke om en gadget til high-tech. Snarere et eksempel på en god idé, der indeholder både grøn tankegang og en praktisk tilgang en dagligdags ting, som mange af os vil bruge til drinks og cocktails her nytårsaften.

Det er sugerør, der er lavet af is. De hjælper både med at holde de drikkevarer kolde, som man suger op fra sit glas. Og så smelter de til sidst uden at efterlade affald eller forurening.

Konventionelle sugerør hører til de helt slemme eksempler på éngangs-plastik, som bare så let som ingenting kan smides over skulderen og ende som svært nedbrydeligt affald i naturen eller i verdenshavene.

Af samme grund har bl.a EU og Canada forbudt produktionen af nye plastik-sugerør. Fødevare-giganter som Nestlé og McDonald’s har samtidig lovet at fjerne dem helt inden længe.

På det seneste er kommet mange forsøg på genbrugs-sugerør i alle mulige materialer. De fungerer fint nok. De fleste vil dog nok synes, at de er besværlige. De skal rengøres hele tiden, og man skal bære rundt på dem i lommer og tasker. Ellers kan de jo ikke genbruges.

Nu dukker Ice Guys så op med en utrolig ligetil løsning. Deres Ice Straws er ganske enkelt rør, som er lavet af is.

Fremgangsmåden minder om isterninger i fryseren. Hos IceGuys er formene bare aflange rør i forskellige længder. Frysetiden er typisk mellem 30 og 45 minutter.

Ice Straws fås f.eks. i versionen Classic på 22 millimeters længde og fem mm i diameter. Cocktail varianten måler 140 mm med samme hul-diameter. Endelig er der Boba, som er en tykkere udgave af Classic. Her er diameteren øget til 12 mm, så også småting i drinken kan følge med op.

 

Hvis man har fest eller hygge, anbefaler Ice Guys, at man fremstiller et antal Ice Straws på forhånd, trykker dem ud af formene og lader dem ligge løse i fryseren.

Og jah – så er der jo også lige muligheden, at man fremstille sine isnende sugerør af andet end vand. Det kunne være juice eller saftevand, der giver lidt ekstra krydderi på sine drinks og cocktails.

Ice Guys søger i øjeblikket med succes finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portal Kickstarter.

Her kan interesserede forudbestille et eller flere eksemplarer af Ice Straws. Hver pakning koster 19 dollars eller ca. 140 kroner. Køber man formene i alle tre størrelser, koster de 39 dollars til sammen.

Ice Guys planlægger at levere de skægge sugerør i maj næste år. Lige i rette tid, inden det går løs med sommer-parties og lune hygge-aftener på terrassen….

(Fotot: Ice Guys)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny laptop har superskærm