Hårbånd med vellyd i

Først HomePod mini i DK til foråret

 

(Foto: Apple)

(Opdateret) Danmark er et af verdens største Apple-lande målt i udbredelse. Alligevel bliver vi ofte snydt for spændende Apple produkter eller kommer langt nede på listen over, hvornår nyhederne lanceres på vores breddegrader.

Vi så det i går, hvor Apple præsenterede, at iPhone- og MacBook-brugere fremover kan reparere deres apparater selv i otte europæiske lande. Bare ikke i Danmark.

I dag fortsætter Apple med sine skuffelser. Den længe ventede Apple HomePod mini højttaler kan fra tirsdag den 13. december købes i Sverige, Norge og Finland.

(Foto: Apple)

Men hvad med Danmark? Ikke før til foråret og til den tid til priser fra 899 kroner.

Forsinkelsen skyldes bl.a., at Apple endnu ikke officielt har udsendt en Siri assistent, der kan forstå dansk. Siri på deres lokale sprog fik svenskerne, finnerne og nordmændene her i efteråret.

Siri på dansk er dog blevet frigivet til HomePods OS natten til i dag i skikkelse af version 16.2 RC. Det betyder, at højttalerne uden tvivl kan tale og forstå dansk, når de lander i butikker her i landet om nogle måneder.

Apples søde lille HomePod mini leverer 360 graders lyd og kan styres med stemmen via Apples Siri assistent.

(Foto: Apple)

HomePod mini kan også arbejde med den nye fælles Matter standard for apparater til det smarte hjem.

Desuden kan man koble to HomePod minier sammen trådløst for at opnå en bedre stereo-gengivelse og højere lydtryk.

HomePod mini er kompatibel med iPhone fra model 6s og opefter, iPhone SE, iPad fra femte generation, iPad Pro, iPad Air fra model 2 og nyere, iPad mini 4 og nyere samt iPod touch fra syvende generation. Desuden fungerer højttaleren med den seneste version af iOS styresystemet.

HomePod mini fås i kulørerne hvid, blå, orange, gul og space grå….

(Foto: Apple)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hårbånd med vellyd i