Vi sparer først på streaming

Billig elbil tæt på

(Foto: MG Auto)

I gamle dage var MG vel nok Englands mest kendte sportsvogne. I hvert fald var de små MG-B de mest udbredte af slagsen her i landet.

Hvis man kigger sig om, kan man også her om sommeren se gamle og velholdte eksemplarer trille rundt på danske veje med deres karakteristiske trådhjul.

Her kommer de i stigende grad til at konkurrere med helt andre biler, der bærer det originale MG logo.

Da stort set hele den engelske bil-industri gik konkurs, stod udlændinge klar til at overtage. Rolls-Royce og Bentley røg til BMW og VW i Tyskland, mens MG i dag ejes af kinesere.

(Foto: MG Auto)

De har allerede i et par år forsøgt at sælge rene elbiler til danskerne. De er ikke spor sprælske, som MG var engang.

Nu er det fornuften, der tæller – og den bliver endnu mere udtalt med MG ZS EV i en ny og skrabet udgave.

Den koster fra kun 264.999 kroner med 130 kW eller knap 180 hestekræfter under motorhjelmen og ret beskedne 51 kWh i batteri-rummet.

Det skal ifølge fabrikanten række til 310 kilometer – altså på tværs af Danmark, hvis man ikke har for mange strømkrævende ting som blæser, varme osv. tændt.

Ligefrem hurtig til at lade op er den nye ZS EV med Standard Range pakke heller ikke. Det foregår med en enkelt fase og 3,7 kW.

(Foto: MG Auto)

Den ret lille kineser fås også i en Long Range udgave med batterier på 69 kWh og en mere realistisk rækkevidde på 440 kilometer, medmindre man mestendels kører korte ture i byen.

For at holde prisen nede på Long Range versionen leveres den også kun med en en-faset oplader på 3,7 kW. Prisen er så 284.999 kroner.

Er mere udstyr og komfort vigtigere end rækkevidde, fås MG ZS-EV også i en Luxury udgave. Den koster 285.000 kroner med det lille batteri og 315.000 kroner med det store.

Ud over prisen har de MG’er også en anden vigtig fordel i forhold til andre elbil-mærker. De kan leveres.

De første eksemplarer er på vej til Danmark med skib og ruller ud til forhandlerne i midten af  august….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi sparer først på streaming