Smuk toaster i LEGO
Det må efterhånden være flere hundrede gange, at jeg har skrevet, at man kan bygge næsten alt af LEGO. Både børn, unge og gamle. Alligevel bliver jeg overrasket hele tiden, når nye smarte og skægge LEGO design dukker op. Tag bare denne klassiske brødrister.
Toasteren kan stille sig op ved siden af andre sjove LEGO konstruktioner som f.eks. en plæneklipper er en kopi af Polaroids legendariske instant kamera.
Den nye retro-inspirerede brødrister er skabt af den erfarne LEGO-mester Dimexart. Han har været med siden 1997, hvor han var bare syv år.
Dimexarts hidtil største succes har været et gammeldags kasse-apparat. Det har fået over 10.000 stemmer på LEGO Ideas, der er en særlig hjemmeside, hvor forslag til nye byggesæt bliver præsenteret.
Når man over 10.000, hjælper LEGO med at produkt-udvikle prototypen, så den bliver et byggesæt, man kan købe i LEGO butikker over hele verden og i LEGO’s egen online shop.
Vintage Toasteren har netop passeret 5.000 stemmer og har fortsat 600 dage til at fordoble det antal. Mon ikke det lykkes?
Toasteren er samlet af 658 LEGO klodser plus to gummibånd, der får brødet til at poppe ud i toppen efter et bestemt stykke tid.
Dimexart leverer såmænd også franskbrøds-skiver i LEGO med sin toaster. De kan dog ikke spises, selvom de bliver pænt brune af at befinde sig i apparatet.
Det er dog opnået ved et trick: Når man har trykket sine en eller to skiver hvidt brød ned i toasteren, bliver de udskiftet med brune varianter, der allerede ligger dernede.
Når tiden er gået, giver LEGO toasteren et lille smæld – ligesom i virkeligheden – og de ”nyristede” skiver kommer til syne….
Ingen kommentarer endnu