Super alternativ til mobilen

Dit næste batteri er af sand

(Foto: Jim Gade / Unsplash)

Vind- og sol-energi er uregelmæssig og tilbagevendende. Den er til rådighed, når der er solskin eller blæst, men ikke nødvendigvis når man har brug for den.

Det er et af de store problemer med grøn energi. Den kræver enorme lagre. Som vi kender det i dag mestendels i form af elektriske batterier. Og batterierne – de indeholder giftige kemiske stoffer, som vi ikke er så glade for.

Hver af de eksisterende batteri-typer har sine fordele og ulemper i effektivitet, fysisk størrelse, geografisk placering, installations-pris, drifts-omkostninger, forventet levetid og, hvor længe de er i stand til at lagre energien.

Nu kommer så en ny mulighed fra Finland – nemlig at lave batterier af almindeligt sand. Eller rettere lagre af opvarmet sand, der kan forsyne f.eks. byers fjernvarme-net.

Det er ikke kun en teoretisk idé. I Finland er det første kommercielle anlæg med et varmelager af sand taget i brug hos energiselskabet Vatajankoski et par timers kørsel fra Helsinki.

Den første kommercielle installation af varmt sand som lager står hos det finske fjernvarme-selskab Vatajankoski. (Foto: Polar Night Energy)

Princippet er skabt af firmaet Polar Night Energy og utrolig enkelt:

Finnerne bruger ren elektricitet til at varme store mængder sand op, som er placeret isoleret fra omverdenen. Det kunne være i en silo eller gravet ned i jorden.

Når sandet varmes op til 500 grader Celsius, skal det kunne lagre den energi i måneder. I teorien kunne man lade solenergi om sommeren stå for opvarmningen og så bruge den lagrede energi i den kolde vinter.

Ifølge Polar Night Energy ligger den største udfordring i at overvåge og kontrollere varmespild, men det kan ordnes ved hjælpes af avancerede computer systemer. Sand har man til gengæld adgang til de fleste steder.

Hos Vatajankoski bruges sand-batteriet til at dække dele af et fjernvarme-system, som selskabet har rullet ud til nabolagets boliger, virksomheder og offentlige kontorer.

Batteriet er anbragt i en stor isoleret ståltank på syv meters højde og en diameter på fire. Dert skal kunne lagre imponerende otte megawatt-timer.

Tanken er fyldt med ganske almindeligt sand, hvis opvarmning til 500 grader foregår med en simpel varmeveksler, der sidder midt i beholderen.

Ifølge Polar Night Energy er det nemt at forvandle energi til varme. Det bliver straks sværere at gå den modsatte vej, hvor man f.eks. benytter turbiner til opgaven.

Så længe man kun bruger varme til varme, som finnerne gør, er sagen meget mere simpel. Så skal man kunne opnå en effektivitet på 99 procent, samtidig med at varmen kan opbevares i månedsvis med minimalt spild.

Det anvendte sand er der ikke noget specielt ved. Det skal bare være tørt, uden forurening og fri for antændelige stoffer. Derefter koster sand stort set intet som batteri.

Finnerne mener, at de vil kunne bygge sand-batterier til en pris på under 10 euro pr. kilowatt-time, når systemet er færdig-udviklet. Det kan køre fuldautomatisk og kræver ingen ekstra forbrugs-stoffer.

Den britiske tv-station BBC fortæller, at de næste projekter for Polar Night bliver at bygge sand-batterier på 20 gigawatt-timer, der kan levere hundreder af megawatt i nominel energi. Sandet vil så blive varmet op til omkring 1.000 grader.

Den slags anlæg kunne f.eks. anbringes i nedlagte mineskakter i jorden. Der kræves ingen elementer med farligt højtryk. Den dyreste del af installationen vil ofte være de rør, som forbinder sand-batteriet med sine aftagere….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Super alternativ til mobilen