Pas bedre på dine ører

Nyt elbil mærke med spændende bagmænd

(Foto: Sony)

Tilbage i marts meddelte elektronik-giganten Sony og bilfabrikanten Honda, at de ville slå pjalterne sammen for i fællesskab at udvikle og bygge elbiler.

Nu ser det så ud til, at det skal ske i et helt selvstændigt selskab og med et eget navn til de nye japanske elbiler. I stedet for at kalde dem enten Sony eller Honda.

Selve navnet er dog ikke klar til offentliggørelse. Heller ikke, hvornår de første elbiler fra det nye mærke kommer til salg. skriver den japanske nyhedstjeneste Nikkei.

Sony præsenterede sine første ideer og design til sine Vision S elbiler for to år og kom dermed flere skridt foran ærkerivalen Apple, der skal have rumsteret i flere år med en egen bil.

Indendørs har Sony herredømmet med store skærme, der f.eks. kan bruges til at formidle video, billeder og spil fra Sonys andre forretnings-områder. (Foto: Sony)

Honda derimod hinker lidt bagud for især sine europæiske, kinesiske og sydkoreanske rivaler, der næsten alle har flere elbil-modeller på markedet. Honda har indtil videre kun den nuttede bybil Honda E.

Sidste år meldte Honda imidlertid ud, at man ville udskifte alle sine nuværende bilmodeller med elektriske og varianter med brændstof-celle senest i 2040.

I den forbindelse vil Honda investere 40 milliarder dollars i udviklingen af 30 nye elbiler inden 2030.

Det står ikke rigtigt klart, hvordan Sony-alliancen passer ind i Hondas planer, men ved at skabe et helt separat bilmærke slipper japanerne formentlig for konflikter i markedsføring af sine egne elbiler.

Udefra ligner Sonys Vision S mange andre moderne elbiler. (Foto: Sony)

At de store elektronik-koncerner vender blikket mod elbiler, er til gengæld helt oplagt. De nye køretøjer er nærmest en slags computere på fire hjul.

Når man ser bort fra elmotorer, hjul og bremser, er deres indhold af elektronik, skærme, batterier og trådløs kommunikation principielt de samme som i en moderne smartphone eller tablet.

Ud over Sony og måske Apple er de kinesiske mobilgiganter Xiaomi og Huawei også dybt involverede i elbil-udvikling.

Xiaomi er i fuld gang med at bygge sin egen elbil-fabrik, mens Huawei foretrækker at levere færdige platforme, som bilfabrikanter kan bygge deres elkøretøjer på. Bagefter star der “Powered by Huawei” på elbilens bagsmæk.

Dette er den eneste elbil, vi hidtil har set fra Honda i Europa. (Foto: Honda)

Sony ser selvfølgelig også store muligheder i at få sine andre forretningsgrene som musik, spil, film og Hi-Fi involveret i de nye elbil projekter. Nye biler kan jo ikke leve uden entertainment systemer.

Ved annonceringen af samarbejdet med Honda erklærede Sony, at man ”gik efter at fylde verden med følelser gennem styrken i kreativitet og teknologi.”

Desuden ville Sony skabe et mobilt system, der er ”centreret omkring underholdning, sikkerhed og tilpasningsevne.” De ord siger vel alt….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pas bedre på dine ører