Dubai åbner fremtids-museum

SE er den grønneste iPhone

(Foto: Apple)

Med hensyn til udseende er Apples nye iPhone SE 3 telefon ikke særligt opsigtsvækkende. Den er jo også fysisk mindre end næsten alle andre nye mobiltelefoner.

Til gengæld burde Apples nye baby tiltrække sig meget mere opmærksomhed på andre punkter:

Nye tests viser således, at iPhone SE er hurtigere end Samsungs Galaxy S22 – og så er SE den iPhone, der indeholder mest avanceret metal.

iPhone SE 3 indeholder samme A15 Bionic processor som Apples dyrere telefoner. Det betyder, at SE – i hvert fald teoretisk – er lige så hurtig som den langt dyrere iPhone 13 Pro Max luksus-model.

Apple har fået sin første leverance af kulfrit aluminium fra canadiske Ekysis. Det mijørigtige metal bygges ind i den nye iPhone SE. (Foto: Elysis)

Og ikke nok med det: Det betyder også, at SE 3 i ren performance overgår Samsungs topklasse mobiler i Galaxy S22 familien. Selv flsgskiber S22 Ultra.

Naturligvis har Samsungs S22’ere en bedre skærm end iPhone SE – og også bedre kameraer – men alligevel er det interessant at se, at Apple faktisk godt kan levere en mobil, der giver rigtig meget for pengene. Med 4.000 kroner og 5G er SE jo ligefrem billig for Apple.

Apple har samtidig meddelt, at iPhone SE er firmaets første produkt, der er fremstillet af en ny tye aluminium med særligt lavt indhold af kulstof.

Canadiske Elysis skal have leveret en den første ladning af det mere klima-venlige aluminium, hvor man anvender en carbon-fri smelte-proces. Den afleverer kun ilt som biprodukt – ikke skadelige drivhus-gasser som normalt under fremstilling af alutminium.

Apple satser stærkt på at bruge dels genbrugs-aluminium – dels investere i nye og mindre forurenende former for alu. (Foto: Apple)

Via sin strategi om at blive en meget mere grøn virksomhed har Apple investeret 4,7 milliarder dollars i projektet sammen med bl.a. den canadiske regering.

Apples vil gerne  overbevise forbrugerne om, at deres nye mobil ikke skader natur og klima mere end højst nødvendigt.

Ved at anvende den nye miljø-venlige aluminium kommer Apple hurtigere frem til sit mål om at være CO₂-neutral senest i 2030. iPhone SE 3 er dermed også Apples hidtil grønneste produkt.

Apple oplyser desværre ikke, hvor mange iPhone SE telefoner selskabet kan fremstille med den første ladning øko-aluminium fra Canada. Heller ikke, om kunder vil kunne bestille deres nye SE i en særlig grøn udgave – og om man kan se forskel på telefoner med det ene eller det andet aluminium i….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dubai åbner fremtids-museum