OiSTER går nu efter erhvervs-kunder

Er smarte features vigtigere end download tempo?

Når smartphone fabrikanter reklamerer for deres nye produkter, sker det som regel med lovprisninger af nye features, bedre kameraer, større skærme, kunstig intelligens eller enorme mængder af RAM og datalagre ombord.

Til gengæld er mobiltelefon fabrikanterne som regel meget tavse omkring de ting, der i virkeligheden er vigtige. Nemlig hvor gode deres smartphones er til at sende og modtage informationer. Både til telefon samtaler og med hensyn til data.

Det gælder også Apple, der ofte får dårlige karakterer, når det gælder radio-modtagelse. Mobiltelefoni er jo radio-signaler og kræver gode antenner, som det kan være svært at finde plads til i moderne smartphones. Her er rummet optaget af skærme og batterier – og så en smule elektronik med processor, grafik og hukommelses-chips.

(GrafiK: OpenSignal)

De internationale mobil-måle-specialister fra OpenSignal har nu tjekket iPhones gennem de seneste fem år for at følge udviklingen i modtager-kvalitet.

Den gode nyhed er, at det går fremad næsten hvert eneste år. Fra 2013 og til i dag er download hastigheden i 4G mobilnet blevet fordoblet. Sammenlignet med forbedringer i processor hastighed og skærm kvalitet er det dog for intet at regne.

Men de fremskridt er selvfølgelig også lettere at forklare forbrugerne.

(Grafik: OpenSignal)

OpenSignal har dog også fundet undtagelser fra reglen. Da Apple f.eks. lancerede den lille iPhone SE i 2016, havde den en langsommere radio end iPhone 6 modellerne fra 2014.

Det samme gælder de aktuelle iPhone telefoner. Den relativt billigere iPhone Xr indeholder således en dårligere radio end de dyrere iPhone Xs og Xs Max mobiler. Det mærkes direkte på download hastigheden.

Man skal dog også huske at tage andre detaljer med i betragtning, når man læser denne slags sammenlignende tests. Overførsels-hastigheden kan nemlig også påvirkes af modtage-forholdene det sted, hvor man opholder sig. Også antallet af mennesker, der bruger samme Wi-Fi netværk eller samme mobilmast har indflydelse på tempoet….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OiSTER går nu efter erhvervs-kunder