Samsung tager pc’er seriøst

TCL driller iPad med smart idé

TCL Super Flex. (Foto: GSM Arena / GizChina)

I Danmark er TCL bedst kendt for sine ret billige tv-modeller, men den kinesiske fabrikant bygger sandelig også smartphones i massevis og fra for nylig også tablets i den gode klasse.

På MWC 2022 messen, der åbner i Barcelona i dag, præsenterer TCL bl.a. en spændende ny foldemobil, den alsidige NXTPAPER tablet og hele fem nye modeller i sin TCL 30 familie af mellemklasse mobiler.

Ligesom på bil-udstillinger gælder det også på MWC at have trækplastre, der kan lokke publikum og presse til. Det skal helst være super-sportsvogne og prototyper, som viser et glimt af fremtiden.

Hos TCL hedder attraktionen en folde-telefon ved navn Ultra Flex. Den kan ikke kun klappes sammen som f.eks. Samsungs, men skærmen kan også drejes 360 grader rundt. Det ser avanceret ud, men ikke særlig robust. Så mon ikke Ultra Flex forbliver en drøm?

TCL har fem nye og store mobiler til priser under 300 euro. (Foto: TCL)

Så er TCL’s nyeste tablet langt mere realistisk. Den hedder NXTPAPER 10 og løser et af de irritations-momenter, som brugere af Apples iPads døjer med.

Når de tegner med en pen på iPads blanke skærm-overflade, føles den slet ikke som et stykke papir. Det kan løses ved at købe et ”overlay”, men følelsen skal være inklusive hos TCL.

Her har 10,4 tommer skærmen en mere mat overflade, der skal passe optimalt til de mennesker, der skriver i hånden på deres tablet.

Indendørs i TCL nyheden sidder en MediaTek Komanio 500 processor med 4 GB RAM og 64 GB lager. Batteriet er på 8.000 mAh og kameraerne på henholdsbis 13 MP og 8 MP. Prisen skal ligge på omkring 270 euro fra foråret.

TCL’s nye tablet har en mat skærm-overflade, der får det til at føles, som om man skrev og tegner på ægte papir. (Foto: TCL)

Hos de nye telefoner har fire af fem modeller i TCL 30 serien triple kameraer med en 50 megapixel hovedlinse, batterier på over 5.000 mAh og priser, der holder sig under 300 euro eller 2.300 kroner. Det gælder også for varianterne med 5G ombord.

Skærmene er 6,52 og 6,7 tommer, men kun i beskeden HD+ opløsning. I tre af modellerne er der tale om AMOLED-typer – i de to andre LCD.

Som nævnt er batterierne alle på mindst 5.000 mAh. De tre dyrere varianter – TCL 30 5G, 30+ og TCL 30 – har desuden 18 watt hurtig opladning og en særlig ”AI Smart Charging” finesse, der tilpasser batteriets forbrug til mobilens typiske anvendelse.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung tager pc’er seriøst