Kølende lys til iPhone

Mobil en hel uge på batteri

(Foto: Gizchina / WeChat)

I gamle dage – og det vil sige 20 år for mobilers vedkommende – var det ikke usædvanligt, at telefonerne kunne køre i en uge på en batteri-opladning og flere uger, hvis man havde den stående på standby.

I dag skal man være glad, hvis ens smartphone kan klare et helt døgn uden at blive sat til optankning ved en stikkontakt undervejs.

Forklaringen er selvfølgelig, at moderne telefoner er meget kraftigere. Desuden er skærmene mange gange større og langt bedre end omkring årtusinde-skiftet. Den slags koster strøm og spilletid.

Måske der er en forbedring på vej. De to it-giganter Samsung og IBM er nemlig gået sammen om at udvikle fremtidens elektroniske komponenter.

De hedder Vertical Transport Field Effect Transistors (VTFET) og skal for første gang gøre det muligt at stakke halvledere lodret og ikke kun sprede dem horisontalt på en silicium-skive som i moderne chips, processorer osv.

IBM og Intel er ikke enige om at udvikle cjhips i den nye lodrette teknologi. Også verdens største processor fabrikant Intel er i gang. (Foto: Betanews)

VTFETs kan placeres tættere på chippen end nogenside før. Det giver adgang til en på én gang større ydeevne og meget lavere strømforbrug, fordi de elektroniske signaler kan nøjes med at blive flyttet over ekstremt små afstande.

IBM og Samsung mener i den forbindelse, at de kan bryde den såkaldte Moore’s lov med flere længder. Loven siger, at antallet af transistorer i en chip fordobles hvert andet år – og det samme chippens kræfter og hastighed.

De to giganter hævder, at VTFETs kan både fordoble antallet af transistorer på mindre end et år. Men mere vigtigt: Det sker med 85 procent mindre strømforbrug.

Lidt usædvanligt praler IBM og Samsung allerede nu med den nye teknologis muligheder, længe før vi får at vide, hvornår vi kan se den anvendt i praksis.

Først og fremmest lover de to it-giganter, at de nye chips vil kunne forlænge en mobiltelefons spilletid på en opladning til mindst en uge. Det er da noget, de fleste af os kan forstå.

Hvis IBM og Samsung får ret, kan vi glæde os til, at fremtidens smartphones kan køre seks-syb gange længere på en batteri-opladning. (Foto: ScreenPost / Unsplash)

Samsung og IBM nævner også, at VTFET kan gøre krypto-mining – styring af krypto-valuta – langt mindre strømkrævende end i dag.

I sidste ende kan det betyde, at VTFET ligefrem kan gavne klima og en grøn fremtid – påstår de to opfindere. Alene det lavere strømforbrug vil sænke vores CO2 belastning.

Rent teoretisk måske – men i praksis øges menneskehedens strømforbrug år for år. Så måske kan VTFET dæmpe forbruget en smule, men ikke menneskers stadig voksende energi-tørst.

Uheldigvis glemmer IBM og Samsung at fortælle, hvornår VTFET finder vej ind i vores dagligdags gadges. Formentlig vil det tage adskillige år.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kølende lys til iPhone