Her er en 5G router til lommen

Xbox headset til sej pris

(Foto: Microsoft)

Microsoft har været dygtig til at opbygge et helt univers af støtter til sin Xbox platform. Ikke kun med nye spil, men I høj grad også med godt tilbehør.

Når det gælder headsæt og hovedtelefoner er udvalget af ”Designed for Xbox” headsæt ganske bredt. Med Bang & Olufsens Beoplay Portable i toppen og nu et eget Microsoft produkt til at lukke op i den anden ende af prisskalaen.

Det nye Xbox Stereo Headset er en logisk lillebror til Microsofts Xbox Wireless Headset, der blev lanceret for fem-seks måneder siden. Med stort set samme features, men med kabel i stedet for trådløs kommunikation.

Netop kablet vil mange spil-freaks tage imod med kyshånd. De mener, at kabel-baserede hovedtelefoner reagerer hurtigere end de Bluetooth varianterne. Det kan være kritisk i forbindelse med krævende spil.

(Foto: Microsoft)

Microsoft understreger, at det har været vigtigt med det nye Xbox Stereo Headset at bringe ekstra værdi til den lave ende af prisskalaen. Det vil f.eks. sige en god mikrofon at snakke i, komfortable ørepuder, en volumen knap på højre øretelefon samt en hurtig ”mute” knap.

I prisklassen under 500 kroner er det heller ikke selvfølgeligt, at et headsæt kan arbejde med surround sound som Dolby Atmos, DTS Headphone:X eller Windows Sonic.

Selvom det nye headset naturligvis er skræddersyet til Xbox, fungerer det lige fint med pc’er, tablets og smartphones af andre fabrikater. De skal bare have et standard 3,5 mm jackstik. Batterier er ikke nødvendige.

Microsofts nye Xbox Stereo Headset kan forudbestilles fra i dag. Nyheden lander i danske butikker den 21. september til en pris af 499 kroner….

(Foto: Microsoft)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er en 5G router til lommen